Energi på tværs af Europas grænser. En bedre udnyttelse af energien. Det er nogle af elementerne i EU-Kommissionens strategi til en fælles energiunion.
Målet med energiunionen er, at europæiske borgere og virksomheder skal sikres en sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til en overkommelig pris.
Strategien har fem hovedelementer med fokus på: et indre energimarked, energieffektivitet, mindske klimapåvirkning ved produktion af energi, forskning og udvikling samt energi forsynings uafhængighed fra ikke europæiske lande.

Debatten er på 60 minutter og sendes fra Mediehuset København som Web-TV. Deltagerne stiller spørgsmålene direkte til gæsterne i studiet via Skype.

Medvirkende:
Magnus Hornø Gotlieb, Dansk Energi
Steen Gade, MF, SF
Laurs Nørlund, Europa-kommissionen

Studievært: Ole Stephensen

Mediehuset København skal stå for videoproduktion og livestreaming af stort debatmøde på Københavns Universitet, om folkeafstemningen om det danske retsforbehold.
Vi producerer for BIDEO.dk og Europa-Nævnet.
Livestreamingen sendes flere steder på nettet, bl.a. www.bideo.dk/retsforbeholdet

 

Debatmøde om retsforbeholdet

 

Debatmødet afholdes torsdag, den 26. november kl. 17.00 til 18.30 (dørene åbnes kl 16.30) på:

Københavns Universitet
Center for Sundhed og Samfund (CSS)
Indgang via Gammeltoftsgade 13, Lokale 35.01.44
1353 København K

Folkeafstemning 3. december 2015

Skal Danmark beholde retsforbeholdet, eller skal vi erstatte det med en såkaldt tilvalgsordning, hvor folketinget løbende kan tilvælge hvilke dele af EU’s retssamarbejde, som vi gerne vil deltage i?

Vil Danmark, hvis vi beholder vores retsforbehold, tabe indflydelse på dele af EU’s retspolitik, som alligevel vil påvirke Danmark, eller betyder en tilvalgsordning bare, at vi mister selvbestemmelse?

Hvad skal der ske med Danmarks deltagelse i Europol-samarbejdet? Og skal EU-forbehold eller dybere integration med EU på tilvalgte retsområder tegne dansk udenrigspolitik i fremtiden?

Disse spørgsmål vil politikerpanelet debattere. Partierne repræsenterer både for og imod den nye tilvalgsordning

Hvis du vil vide mere
Folketingets EU Oplysning www.eu.dk

 

Paneldebat                   

Morten Bødskov, Socialdemokratiet

Udenrigsminister Kristian Jensen, Venstre,

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti

Pernille Skipper, Enhedslisten

Moderator

Rasmus Nielsen, chefredaktør, Altinget.dk

 

Live Web-tv med Skype-dialog
Paneldebatten live-streames på www.bideo.dk/retsforbeholdet – Danmarks Web-TV bibliotek om Europa. Studerende på universiteterne i hele landet kan via Skype stille spørgsmål direkte til panelet.

Videoindslag
Rapperen Jakob Haahr-Pedersen bidrager med et musikalsk indspark til debatten.

Arrangører
Danske Studerendes Fællesråd, International Debat, Det Udenrigspolitiske Selskab, Altinget.dk og Mediehuset København.
Debatten bliver afholdt med støtte fra Europa-Nævnet.

Mange scenekunstnere benytter sig af video på stort lærred på scenen – enten som en del af showet som kører i forgrunden, dels som sketches som optakt til et nummer eller pauseindslag. Live bands benytter det til at understrege og visualisere deres musik – som en slags musikvideo i live. Mest kendt er nok Pink Floyd for deres store multimedia shows ved deres koncerter. I dette eksempel har Mediehuset København produceret videomaterialer til en sketch, der er en del af Amin Jensens show Comedy vs Opera.