Mediehuset København har optaget en scene i deres Green Screen Studie til Teater Grob. Scenen skal bruges til en facebook-video, der har til formål at markere afslutningen på Teater Grobs forestilling PÅ HERRENS MARK. I videoen fortæller de to scenografer Marianne Nilsson og Anne Mette Bo Drivsholm om deres arbejde på forestillingen. Videoen markerer afslutningen på ét forløb, og gør klar til Grobs næste forestilling  MIG OG TYSON.

Kasper Grandetoft, Teater Grob
Kommunikationsmedarbejder
http://www.grob.dk

Furesø Cup er et optimistjolle ranglistestævne, hvor ca 100 sejlere på 9 til 14 år fra hele Danmark kvalificerer sig til Nordisk Mesterskab, Europamesterskab og Verdensmesterskab. Udtagelsen sker efter gennemførslen af i alt 3 ranglistestævner – forår og sommer.

LIVESTREAMING

Stævnet livestreames lørdag den 29. april og 30 april, begge dage fra kl. 9.00 til 17.00. Du finder hele programmet og livestreaming her:

Optimist-klassen er verdens største juniorklasse og verdens andenstørste jolleklasse efter Laserjollen.

I kraft af sin flade bund og dermed store stabilitet er Optimistjollen en god jolle til at introducere børn til sejlsporten. Samtidig giver ingen anden klasse samme mulighed for, at de helt unge kan lære kapsejlads i store felter.

Dansk Sejlunion omfatter olympiske sejlere, kapsejlere, tursejlere samt børn og unge, og de 52.000 aktive medlemmer i de 273 klubber sejler i kølbåde, joller, katamaraner, windsurfere, kiteboards, motorsejlere og motorbåde. Blandt de unge sejlere er der fremgang for andet år i træk.

Produktion af live streaming ved Furesø Cup 2017

Det er Mediehuset København, der i samarbejde med Kanal 1 og Rudersdal Frivilligcenter, som står for livestreamingen, der er en del af projektet Film din forening.

Kontakt vedrørende produktion af livestreaming Jimmy Rehak rehak@mediehuset-kbh.dk eller Claus Sørensen, claus@mediehuset-kbh.dk Tlf. 70 20 66 20

MANUSKRIPT FLYGTNINGE SUNE GÅR NED AD GADEN OG INTRODUCER FILMENS EMNE, DER GÅR OVER I EN SPEAK SPEAK I 2015 blev det åbenlyst for hele Europa i, at EUs fælles asylpolitik var alvorlig udfordret. Grupper af flygtninge gik bogstaveligt talt gennem Europa på tværs af landegrænser for at nå til det land, de helst ville søge asyl i. Også i Danmark så vi asylansøgere gå langs motorvejen på vej til Sverige. Som reaktion blev den danske grænsekontrollen til Tyskland midlertidigt genetableret, ligesom grænsekontrolllen blev genetableret i mange andre lande. I denne film kigger vi nærmere på, hvordan EU har håndteret den store flygtningestrøm, og hvordan det har tænkt sig at håndtere fremtidige store flygtningestrømme. Derfor taler jeg i denne film med en syriske flygtning, EuropaKommissionen, en professor ved Københavns Universitet og integrationsminister Inger Støjberg. Men først skal vi se nærmere på de regler, som siden 1997 har reguleret, hvor man må søge asyl, når man ankommer til EU. BREAKER INDSLAG EU har et fælles sæt regler, der beskriver hvordan medlemslandene skal behandle asylansøgere, kendt som Dublinforordningen. Systemet skal forhindre asylansøgere at ansøge flere medlemslande om asyl. Hovedreglen er, at det EUland, hvor asylansøgeren først bliver registreret, også er det land, der skal behandle hans e ller hendes ansøgning om asyl. Det vil som regel være det første EUland, hvor asylansøgeren ankommer. Men systemet er under pres. Det er nemlig de samme få lande, som de fleste asylansøgere ankommer til. Særligt Italien og Grækenland kæmper med at behandle alle asylsansøgningerne. Derfor lægger EUKommissionen op til at Dublin forordningen skal ændres. Hvad det går ud på skal vi høre mere om senere. SPEAK Presset på Europas grænser har sat EUs fælles asylpolitik under pres. Det er Najib Hebrawi et godt eksempel på. Han var dyrlæge i Syrien, men flygtede i 2014 på grund af krigen, og fik asyl i Danmark. I princippet burde han dog have fået asyl i Italien efter EUreglerne. Jeg skal mødes med Najib, der vil fortælle mig om hans flugtrute fra sit hjem i Syrien til Danmark. INDSLAG MED NAJIB SPEAK DÆKBILLEDER AF RUTEN Fra sit skjul i en havnebyi Libyen hos menneskesmuglerne skal Najib nu til at krydse Middelhavet for at komme i sikkerhed i Europa. Han har fortalt mig, at hans flugtrute fra Aleppo i Syrien bragte ham først til en tyrkisk ny nær den syriske grænse. Herfra tog han hurrtigt videre til Istanbul, hvorfra han fløj til Algeriet. Dengang i 2014 skulle syrere hverken bruge visum til Tyrkiet eller Algeriet det skal de i dag. Najib gik gennem ørkenen fra Algeriet til det lovløse Libyen, hvor han ventede i havnebyen Mishrata. Herfra skulle menneskesmuglere sejle ham til Europa. Seljturen over middelhavet er risikabel og i 2014, da Najib var på flugt, druknede 3500 flygtninge i forsøget på at nå Europa. INDSLAG MED NAJIB Et mindre italiensk fartøj bringer Najib og de andre bådflygtninge om bord og seljer dem til et større skib, der fragter dem til Italien. Her oplever han, hvordan myndighederne med vilje ikke registrerer de syriske flygtninge. SPEAK I Italien går det nemt med at finde en menneskesmugler, der vil køre Najib og nogle andre syrere til Danmark. Herfra er det meningen, at de vil tage toget til Sverige. SPEAK Najib kommer uden problemer til Danmark, men herfra går tingene ikke som planlagt. INDSLAG MED NAJIB SPEAK DÆKBILLEDER AF TYRKIETS FLYGTNINGELEJRE, F.EKS. HERFRA (https://www.youtube.com/watch?v=KZmRUcDTx8s) Siden Najib Hebrawi undgik, at blive registreret i Italien i 2014, er der tilstrømningen af syriske flygtninge aftaget, selvom konflikten i Syrien ikke er stilnet af. Forklaringen skal nærmere findes i den aftale EU lavede med Tyrkiet i begyndelsen af 2016, der siger, at alle syriske flygtninge, de kommer ind i EU via Tyrkiet, sendes tilbage til Tyrkiet for at få behandlet deres asylsag der. SPEAK FORTSÆTTER DÆKBILLEDER AF EUKORTET SAMT FLYGTNINGEBILLEDER I EU Ikke desto mindre kommer langt størstedelen af flygtninge til EU stadig via Grækenland og Italien. Og for at aflaste de to lande besluttede medlemslandene i EU i 2015 helt ekstraordinært, at 160.000 flygtninge fra Grækenland og Italien skulle genhuses i andre EUlande. Det har vist sig ikke at være nemt, men ikke desto mindre vil EUKommissionen arbejde for at gøre princippet om omfordeling permanent. Hvorfor det er nødvendigt kan Stina Soewarta, fortælle mig mere om. Hun er nemlig chef for EuropaKommissionens repræsentation i Danmark. INDSLAG MED STINA SOEWARTA SPEAK Stina Soewarta fra EUKommissionen håber altså, at medlemslandene vil omfavne ideen om, at asylansøgerne skal fordeles efter en nøgle, der tager højde for landets økonomi, arbejdsløshed og antallet af flygtninge i landet. Danmark ville som udgangspunkt stå uden for sådan en aftale på grund af vores retsforbehold, men ligesom vi i dag er en del af den eksisterende Dublinaftale, ville vi også kunne tilslutte os en ny udgave. Men er det overhovedet i Danmarks regerings interesse? Det spurgte jeg integrationsminister Inger Støjberg om. INDSLAG INGER STØJBERG SPEAK Integrationsminister Inger Støjberg er altså ikke tilhænger af forslaget om omfordeling. Jeg spurgte hende, hvorvidt hun mener, at EUs asylpolitik er gearet til flygtningesituationen, vi oplever i disse år? INDSLAG INGER STØJBERG SPEAK Da den syriske flygtning Najib Hebrawi rejste igennem Europa i 2014 fra Italien til Danmark, var det åbenlyst at Dublinforordningen var sat ud af spil i Italien. Men hvordan oplever integrationsminister Inger Støjberg, at systemet fungerer i dag? INDSLAG INGER STØJBERG Italien og Grækenland registrerer i dag alle asylansøgerne, de modtager. Så kan man måske alligevel konkludere, at Dublinforordningen som den eksisterer i dag er tidssvarende flygtningesituationen? Det spurgte jeg EUprofessor ved Københavns Universitet Marlene Wind om at vurdere. INDSLAG MARLENE WIND SPEAK EUprofessor Marlene Wind er uenig med integrationsminister Inger Støjberg i spørgsmålet om, hvorvidt det eksisterende Dublinsystem kan håndtere disses år flygtningestrømme. Men har den plan som EUKommissionen foreslår overhovedet nogen politisk gang på jorden? AFRUNDING Ifølge EUprofessor Marlene Wind står udfordringerne for særligt de sydeuropæiske lande altså stadig i kø. Men hvordan EU skal løse udfordringen med de mange asylansøgere, er der langt fra enighed om. Hvorvidt EU får et helt nyt asylsystem må tiden vise, men en ting er sikkert, og det er, at EU fortsat vil modtage flygtninge fra verdens brændpunkter i fremtiden. Credits: Medvirkende Najib Hebrawi, syrisk flygtning Mohammed Hardan, syrisk flygtning Stina Soewarta, chef for EuropaKommissionens repræsentation i Danmark Inger Støjberg, integrationsminister Marlene Wind, professor, Københavns Universitet Vært: Sune Gudmundsson Tilrettelæggelse og redaktion: Sune Gudmundsson og Lise Schilder Møller Fotograf: Christian Odor og Anders Thomsen Klip: Christian Odor og Sune Gudmundsson Faglig konsulent: Jørgen Lassen Redaktør: Claus Sørensen Arkiv: EuropaKommissionen Producent: Jimmy Rehak Produceret af: Mediehuset København½

Ikke siden 2. Verdenskrig har flere mennesker været på flugt, og de store flygtningestrømme til Europa udfordrer EU’s fælles asylpolitik: Hvilken rolle skal EU fremover spille i flygtningespørgsmålet, og hvad skal det enkelte medlemsland selv bestemme? Medvirkende: Najib Hebrawi, syrisk flygtning Mohammed Hardan, syrisk flygtning Stina Soewarta, chef for Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark Inger Støjberg (V), integrationsminister Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet

Fotos til brug i undervisning

andre film i kategorien

Ole Stephensen, tv-vært og journalist, vil sammen med et dygtigt videoproduktions mandskab være til stede på Folkemødet i hele mødeperioden fra 15. Juni til 18 juni.

Det giver jer en enestående mulighed for at komme ud over scenekanten med jeres budskab. Vi tilbyder alt fra videoproduktion, livestreaming af jeres arrangementer, redigerede indslag til jeres egne hjemmesider samt direkte transmission til storskærme, I måtte bruge til jeres aktiviteter.

Ole Stephensen laver i forvejen en del programmer fra Folkemødet, primært om Europapolitik, men kan sagtens få tid til også at tage sig af jeres aktivitet, hvis I ønsker at gøre brug af ham som moderator eller konferencier.

Vi ønsker jer alletiders Folkemøde 2017.

Ring eller skriv til Claus Sørensen, Mediehuset København, for at høre nærmere om, hvad vi kan gøre for jer. Tlf. 7020 6620, claus@mediehuset-kbh.dk

Du kan se se eksempler på typer af produktioner som Ole Stephensen har lavet her

Med Ole Stephensen tilbyder Mediehuset København også Medietræning

Teater Grob har brugt green screen studiet i Mediehuset København til en optagelse, der i sidste ende skal bruges som en facebook video-annonce. Facebook-videoen skal markere afslutningen på Teater Grobs forestilling PÅ HERRENS MARK. I videoen fortæller de to scenografer Marianne Nilsson og Anne Mette Bo Drivsholm om deres arbejde på forestillingen. Videoen markerer afslutningen på ét forløb, og gør klar til Grobs næste forestilling MIG OG TYSON, der får premiere 26. april.

Teater Grob i green screen studiet i Mediehuset København

Link til Teater Grob’s hjemmeside: grob.dk

Transskription af programmet:

Manus: EU’s kamp mod flyforurening INTRO Sune går rundt i Kastrup Lufthavn og spørger rejsende, hvor mange gange de har været ude og flyve i år. Og om de gør det, fordi det er så billigt. SPEAK DÆKBILLEDER AF LUFTHAVNEN, FLY, EU KOMMISSIONEN, COP21(ev.t fra vores film om cop21) Det er blevet billigt at flyve – men det koster dyrt i det store klimaregnskab. Flytransport er i de fleste rejsescenarier den fo rm for transport, der belaster klimaet allermest målt på afstanden rejst. I dag udgør flytrafikken omkring 2 procent af klodens samlede CO2udslip, og klimaforureningen forventes at stige drastisk. EU regner med, at der vil blive udledt helt op til 70 procent mere drivhusgas i 2020 i forhold til 2005. Og det er på trods af øget brændstofeffektivitet. ( https://ec.europa.eu/clima/policies/transport/aviation_en ) Og i rigtig mange år har flyselskaberne kunnet foruene klimaet uden at det kostet dem en krone. Luftfartsbranchen har nemlig været holdt HELT udenfor klimaaftalerne som et specifikt område – også i den seneste store klimaaftale i Paris fra 2015. Af samme grund tog EU sagen sagen i egen hånd ved at indlemme flytrafikken i det såkaldte CO2kvotesystem. Siden 2005 har EU givet de mest drivhusgasudledende virksomheder inden for EU nogle kvoter for, hvor meget de udlede. Og siden 2012 har det også gældt for også flytransportbranchen. INDSLAG CO2KVOTESYSTEMET FORKLARET SPEAK OVER VIDEOEN Grundlæggende skal CO2kvotesystemet give de mest klimaforurerende virksomheder et økonomisk incitament til at udlede mindre CO2. Systemet skal nedbringe udledning af drivhusgasser ved hjælp af markedskræfterne. EU sætter hvert år kvoter for, hvor meget CO2, virksomheder må udlede, og EU kræver, at virksomhederne måler deres udledning. Hvis du udleder mere CO2, end ud har kvoter, kan du købe overskydende kvoter fra en anden virksomhed på auktion. Omvendt kan man som virksomhed tjene penge ved at udlede mindre CO2 end man har kvoter, og sælge sine kvoter eller gemme dem til næste år. Filosofien er at nedbringe CO2udslippet, hvor det er billigst. Over tid nedsætter EU mængden af kvoter, og incitamentet for virksomheden til bruge merel grøn energi eller bruge mindre forurenende energi bliver desto større. Over tid til skulle CO2kvotesystemet tilskynde til opfindelser af ny grøn teknologi og give et fald i udledningen af drivhusgasser. SPEAK DÆKBILLEDER AF LUFTHAVNEN, FLY, EU KOMMISSIONEN EUs regulering af flytransporten medførte dog store protester fra særligt luftfartsbranchen særligt for lande med flyselskaber uden for EU. Protesterne resulterede i, at EU i dag kun regulerer klimaforureningen fra fly inden for dets grænser. Den internationale luftfartsorganisation under FN, ICAO, arbejdede til gengæld hurtigere for at blive enige om en global klimaaftale for flytrafikken. Det skete i oktober 2016, da 191 lande for første gang vedtog en global klimaaftale for luftfartsbranchen, som skal forbedre branchens klimaregnskab. Aftalen kaldes historisk af luftfartsindustrien, men miljøorganisationer er dog langt fra tilfreds, ligesom EUs transportkommissær har sagt, at dette kun er begyndelsen. Til at hjælpe mig med at få svar på, hvorfor det er så svært for EU at klimaregulere flytrafiikken, taler jeg med EUs tidligere klimakommissær, en europaparlamentariker, en kllima NGO. Til sidst i filmen hører jeg også om klimareguleringen fra flyselskabernes perspektiv. BREAKER STAND UP SUNE SPEAK DÆKBILLEDER AF SUNE HOS TRANSPORT AND ENVIRONMENT En af de større NGO’er inden for klimapolitik hedder Transport and Environment. Det er såkaldt paraplyngo, som støttes af 50 miljøorganisationer fra hele Europa. Jeg skal mødes med Andrew Murphy, der ekspert i sammenhængen mellem frytransport og klima. Jeg startede med at spørge ham, hvorfor EU først inden for de seneste år er begyndt at fokusere på flytransporten i deres klimapolitik? INDSLAG ANDREW MURPHY UNDERTEKSTER Fordi international luftfart er international, har landene haft svært at tilskrive CO2udledningerne til de forskellige lande. Det har givet luftfartsbranchen særstatus i forhold til international CO2udledning, og det har betydet, at de er blevet overset i lang tid. Mange europæiske lande er meget beskyttende over for deres luftfartsindustri, og den har været god til at blokere for fremskridt. For eksempel betaler luftfartsbranchen stadig ikke skat for det brændstof, de bruger, i modsætning til en billist, der betaler omkring 3,5 kroner per liter. Branchen har i meget lang tid nu, haft dette særlige privilegium, og som et resultat stiger udledningerne hurtigt. Ikke desto mindre har EU lavet noget regulering af flytransporten. Hvornår og hvorfor har de gjort dette? Sammenlignet med den totale passivitet fra regeringer rundt om i verden særligt i USA så besluttede EU for ti år siden at indkludere luftfart i deres CO2kvotesystem. Det er et system, der over tid skal bringe CO2udledninger ned. Desværre resulterede det initiativ i en kæmpe modstand fra lande uden fra EU, der automatisk ville blive inkluderet i dette system, når de fløj ind i Europa. De truede EU med retssager og handelskrig. Det er et rigtig godt eksempel på, hvor beskyttet luftfartsindustrien er, da EUs initiativ var meget beskedent med begrænset effekt. Det resulterede i, at EU udelod en masse ruter fra CO2kvotesystemet. Så hvis du flyver KøbenhavnRom, er den rute stadig inkluderet, men ruten KøbenhavnNew York der påvirker klimaet meget mere er ikke en del af CO2kvotesystemet. Og den slags langdistanceruter udgør cirka totredjedel af EU’s CO2udledninger fra flytransport. SPEAK Luftfartssektoren fik i 2016 for første gang en klimaaftale gennem FN’s luftfartsorganisation, ICAO. Aftalen indeindebærer, at der fra 2021 etableres et system, hvor den internationale luftfartssektor skal kompensere for stigninger i CO2udledningerne fremovert ved at investere i klimaforbedrende projekter primært i udviklingslandene. Det er også det, man på engelsk kalder “off setting”. Jeg spurgte Andrew Murphy, hvordan han vurderer aftalens klimaeffekt. INDSLAG MED ANDREW MURPHY UNDERTEKSTER Det er en kompliceret aftale, der involverer over 190 lande. Aftalen betyder, at når du flyver fra København til New York, vil flyselskabet blive nødt til at købe en såkaldt modregning for at kompensere for nogle af CO2udledningerne skabt af flyet. En modregning er en betaling til en anden sektor for, at den kan nedsætte sine CO2udledninger. Så behøver luftfartsbranchen ikke nedsætte sine egne udledninger. Dette er problematisk af flere grunde: Ambitionen er lav, så man modregner kun en meget lille del af flyturen, omkring en femtedel. Desuden er modregning slet effektivt nok, når man tænker på klimaudfordringens størrelse. Situationen er så akut, at det ikke er nok at få andre til at nedbringe sine CO2udledninger. Alle skal nedbringe sine udledninger. Og det gælder særligt luftfartsbranchen, når man tænker på dets betragtelig udledning. I en mere fair verden ville man sætte en kulstofspris på omkring 3050 dollars på en liter jetbrændstof. Det ville tilskynde folk til at flyve mindre, toget ville blive et billigere alternativ og det ville tilskynde til effektivisering i luftfartsbranchen. Når man tænker på klimakrisens størrelse, så er det bizart, at ingen eller meget få stater, støtter det simple tiltag. SPEAK Men hvis ICAOaftalen ikke er særlig ambitiøs, hvordan skal EU så reagere, spurgte jeg Andrew Murphy. INDSLAG MED ANDREW MURPHY UNDERTEKSTER EU skal træffe en stor beslutning. Vi mener, at den internationale aftale er et godt udgangspunkt. For mange udviklingslande er et stort skridt. Men Europa står for 18 procent af al CO2udledning fra flytransport. Vi er rige lande, og vi kalder os sig for klimaforkæmpere. Europa bør tage den internationale aftale, og derfra lave meget mere vidtgående tiltag. Det kunne være at beskytte CO2kvotesystemet, at indføre en flyskat eller at give langt større incitamenter til at skifte flyturen ud med en togtur. Hvis vi tager vores rolle som klimaforkæmpere seriøst, så skal vi gøre alle disse ting og gøre dem hurtigst muligt. FAKTATEKST OVER DÆKBILLEDER den voksende forurening inden for transportsektoren en af de helt store årsager til at udledningen af CO2 er begyndt at stige igen i EU for første gang i fem år. Kilde: Det Europæiske MIljøagentur) SPEAK: DÆKBILLEDER AF FLY : Det vil altså sige, at EU har forsøgt at lave sine egne regler på det her område. Reglerne har ikke været optimale, men spørgsmålet er, om de er bedre, end den aftale, der er lavet på globalt plan? INDSLAG RINA RONJA KARI Det skal vi spørge Europaparlamentariker Rina Ronja Kari om. Klima er nemlig et af de politiske områder, som reguleres af EU. Og det er også et område, som Europaparlamentet har indflydelse på. Rina Ronja Kari repræsenterer Folkebevægelsen mod EU, og så sidder hun i den gruppe i Parlamentet, som hedder Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe. INDSLAG RINA RONJA KARI SPEAK Selvom indholdet af den internationale aftale måske ikke er super ambitiøst, er det at man overhovedet har fået en aftale i stand med 191 lande en stor bedrift i sig selv, mener Rina Ronja Kari. Men hvor stiller det EUreguleringen? INDSLAG RINA RONJA KARI SPEAK Nu hænger EU sådan sammen, at det ikke kun er Europa Parlamentet, der bestemmer. Langt fra. Faktisk er det Kommissionen, der har initiativret, når det handler om at fremsætte lovforslag. Connie Hedegaard var klimakommissær, da EUKommissionen igangsatte klimaregulering af luftfarten i 2012 og hun var med til at presse på for, at luftfartssektoren også fik en international klimaftale. Jeg startede derfor med at spørge hende, hvordan hun vurderer den klimaaftale 191 lande har indgået på flyområdet? INDSLAG CONNIE HEDEGAARD (Indsæt følgende faktatekst over indslag, når hun taler om udviklingslande: Gennemførelse af ICAOaftalen er frivillig fra 2021 frem til 2027. 85 procent af den internationale luftfart indgår i den frivillige periode. SPEAK DÆKBILLEDER AF CONNIE HEDEGAARD OG SUNE DER SNAKKER Som jeg nævnte i starten af filmen, indstillede EU klimareguleringen af de internationale flyruter uden for EU mod, at processen med at få en global klimaaftale for luftfartsbranchen tog fart. Hvad forventer Connie Hedegaard EU nu vil gøre? INDSLAG CONNIE HEDEGAARD SPEAK Hvis det står til tidlligere klimakommissær Connie Hedegaard, ja så er EU altså langtfra færdig med at lave lovgivning, der skal reducere drivhusgadudledningen fra flytransporten. Men hvad er flyselskabernes holdning til branchens egne udledninger? Det ville SAS gerne fortælle om. Jeg skal deres public affairs direktør Lars Wigelstorp. Jeg startede med at spørge ham, hvad SAS’ gør for at udlede færre drivhusgasser? INDSLAG LARS WIGELSTORP SPEAK Når Lars Wigelstorp fortæller om SAS klimatiltag, så lyder det også økonomisk meget fornuftigt. Så er det hovedsageligt økonomien, der driver lysten til at blive mere klimavenlig? SPEAK SAS er i direkte konkurrence med andre landes flyselskaber også flyselskaber uden for Europa. Så hvad mener SAS om EUs regionale regulering flyselskabernes CO2udledning? SPEAK Man kan jo godt forstå ud fra almindelige forretningslogik, hvorfor de europæiske flyselskaber som SAS ikke synes det er optimalt, at det kun er flyrejserne inden for EU, der skal indgå i EUs kvotesystem. EUs politikere har heller ikke intentioner om, at de europæiske flyselskaber skal udkonkurreres af f.eks. amerikanske selskaber. Det vil nok heller ikke gavne klimaet. Samtidig er den globale klimaaftale på flyområdet ikke ambitiøs nok, mener EU. Løsningen på det dilemma? Ja, det arbejder EU fortsat på. En ting er sikkert: Ruten til klimabæredygtig flytransport er ikke en, der flyves på autopilot. SLUT Credits: Medvirkende Andrew Murphy, klimalobbyist, Transport and Environment Rina Ronja Kari, MEP, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe Connie Hedegaard, tidl. klimakommissær i EuropaKommissionen Lars Wigelstorp Andersen, public affairs direktør i SAS Vært: Sune Gudmundsson Tilrettelæggelse og redaktion: Sune Gudmundsson og Lise Schilder Møller Fotograf: Christian Odor Klip: Christian Odor og Sune Gudmundsson Faglig konsulent: Jørgen Lassen Redaktør: Claus Sørensen Arkiv: EuropaKommissionen Producent: Jimmy Rehak Produceret af: Mediehuset København Gode artikler http://politiken.dk/oekonomi/2050/ http://concito.dk/blog/klimagrisvinger https://ing.dk/artikel/skibeflygaarattergangfrikravatudledemindreco2185643 https://ing.dk/artikel/ledernej11arpafrihjulnumaeustilleklimakravfly187497 https://ing.dk/artikel/skibeflygaarattergangfrikravatudledemindreco2185643 Artikel New york times: http://www.nytimes.com/2016/11/03/business/energyenvironment/ pollutionaccordissetforglobalflightsbuttasksremain. html Pressemeddelelse kommissionen http://europa.eu/rapid/pressrelease_ STATEMENT163331_ en.htm https://ing.dk/artikel/ledernej11arpafrihjulnumaeustilleklimakravfly187497 Nem oversigt over, hvad der er sket https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Luftfart/Flyvepladserogluftrum/ Miljoogluftfart/ Udledningerfraf ly.aspx Referat af samtale med Jens Erik Ditlevsen trafikministeriet

Transskription af programmet:

MANUS:ANTITERRORSAMARBEJDE I EU STAND UP VED LUFTHAVNEN I BRUXELLES Sune fortæller om de terrorangreb, der er fundet sted i lufthavnen i Bruxelles. SPEAK DÆKBILLEDER AF KILDER OG MAGNUS RANSTORP Derfor taler jeg med en terroranalytiker, et medlem af EuropaParlamentet og en dataekspert. Men først skal vi tale den internationalt anerkendte svenske terrorforsker Magnus Ranstorp . Han er også medlem af antiradikaliseringsnetværket RAN, der er nedsat af EUKommissionen. I RAN udveksler medlemslandene best practice om, hvordan socialarbejdere og andre med kontakt til unge radikaliserede sørger for, at de unge igen bliver en del af samfundet og ikke udvikler sig til terrorister. INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP UNDERTEKSTER Vi er et netværk af 3.000 praktikere; frontpersonale, der arbejder med socialt arbejde, i skoler, i politiet, og som møder unge, der radikaliseret til voldelig ekstremisme. De griber ind og forsøger at få afspore de unge. Formålet med RAN er at være et netværk af netværk. Med andre ord forsøger vi at sammensætte individer, der har praktisk erfaring med at tackle voldelig ekstremisme. I disse netværk udveksler de best practice; hvad man ikke, skal gøre og hvad man skal gøre i forskellige arbejdsgrupper. SPEAK Jeg spurgte Magnus Ranstorp, hvad det er for en viden, der bliver delt imellem medlemmerne af antiradikaliseringsnetværket. INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP UNDERTEKSTER Vi havde for nyligt et møde med alle EUkommissærer og EUpolitikere, og der var en psykolog, der holdte et oplæg om, hvad man stiller op, hvis en 13årig teenager, kommer tilbage fra kampe med Islamisk Stat? Bør han afradikaliseres, eller hvordan skal man håndtere det? Konklusionen var, at man ikke er udviklet til at tænke over sine konsekvenser indtil man er 19 år som kvinde, 23 år som mand. Det betyder, at man kan ikke fjerne en identitet uden at erstatte den med noget andet. Så svaret er at man skal gribe ind med meget socialt arbejde i stedet for at afradikalisere dem, da de vil være meget faste i deres holdninger. Det er en ret vigtig konklusion, fordi man skulle tro, at man ville bede tidligere radikaliserede arbejde med den unge, der er blevet hjernevasket af Islamisk Stat. I 2017 fokuserer vi også på syrienskrigere, der vender hjem. Hvad skal vi stille op med dem? Der er mænd, kvinder og børn, der kommer tilbage. Det udveskler vi erfaringer om i vores arbejdsgrupper, så vi kan lave en køreplan for dem, der arbejder med denne problematik. SPEAK Medlemmer af RAN forsøger altså forhindre på et så tidligt stadie som muligt, at unge bliver radikaliseret . Og hvis de unge allerede er radikaliseret , skal de hurtigst muligt inkluderes i samfundet igen, så de i værste tilfælde ikke udvikler sig til terrorister. INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP UNDERTEKSTER Vi er ikke sat i verden for at stoppe terrorister. Det har vi efterretningsog sikkerhedstjenester, der gør. Vi forsøger at skabe metoder, hvorpå vi kan opfange signaler på forestående problemer. Men også at styrke samfundet til at modstå radikalisering. Vi komplementerer efterretningsog sikkerhedstjenesters arbejde. Vi vil helst undgå, at situationen bliver så alvorlig, at folk skal i fængsel eller sågar bare komme på radaren hos efterretningsog sikkerhedstjenesterne. Så er tingene nemlig ret alvorlige. Det er bedre at lede de unges fokus og opmærksomhed over på noget mere positivt, således at de måskes stadig er radikale, men tyr ikke til vold. SPEAK DÆKBILLEDER AF ANGREBET I PARIS OG BRUXELLES OG KØBENHAVN (OMAR EL HUSSEIN, KRUDTTØNDEN, DEN JØDISKE SYNAGOGE) Men desværre viser terrorangrebene i Frankrig, Belgien, Tyskland ja selv i lille Danmark at nogle EUborgere allerede er så radikaliserede i deres overbevisninger, at de bliver terrorister . Men hvem udgør egentlig terrortruslen mod EU i dag? Det kan Genovefa Etienne fortælle os mere om. Hun er medstifter af konsulenthuset European Strategic Intelligence and Security Center , som rådgiver en række europæiske institutioner og NATO om udviklingen i terrornetværk. Jeg startede med at spørge Genovefa Etienne , hvilken slags terrortrusler, der er rettet mod EU? INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER AF ETIENNE UNDERTEKSTER Hvis vi taler om terrortruslerne, som Islamtisk Stat udgør i Vesteuropa, er der flere ting at fremhæve: Den vigtigste er skabt af de europæere, der rejser til Syrien og Irak for at deltage i jihad (hellig krig,red.) De såkaldte Syrienskrigere? Nemlig. Syrien, Irak og andre terroristzoner, hvor der bliver praktiseret jihad, og som er vendt hjem til Europa eller snart vender hjem. Hvorfor udgør de sådan en stor trussel? Jo, som europæere har de europæiske pas og de kan rejse frit i hele EU. De er ekstremt radikaliseret, og har fået krigserfaring. Det gør en verden til forskel, da de ved, hvordan man skal bruge våben, hvordan man fremstiller bomber. Frem for alt har de modtaget anbefalinger og vejledninger til at fuldføre angreb i Europa. Vi ved, at nogle har fået direkte ordre om at etablere netværk af terrorister, og vi ved, at der forskellige af denne slags netværk i flere forskellige lande. SPEAK Islamisk stat og Al Qaeda er altså de primære organisationer , som direkte eller indirekte gennem sympatisører udgør terrrortrulsen mod EU. Så hvordan samarbejder de europæiske lande i dag om at bekæmpe den truslen? INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER AF CHARLIE HEBDO OG TERRORANGREB MOD BATACLAN I PARIS UNDERTEKSTER Samarbejdsniveauet i forhold til at håndtere terrortruslen er ved at ændre sig. Der skete for alvor noget i 2015, da der var angreb mod Charlie Hepdo (fransk avis, red.) og angrebet i Paris november d. 13. For det første blev det tydeligt, at de europæiske sikkerhedstjenester skulle samarbejde bedre og dele meget mere viden. Samtidig har der været meget snak om, vidensdeling mellem forskellige landes efterretningstjenester. De franske og belgiske sikkerhedstjenester blev kritiseret for de fejl, der muliggjorde terrorangrebet d. 13. november samt angrebet i Bruxelles. Ja, for det var faktisk en terrorist, der boede her i Bruxelles, der planlagde angrebet i Paris, delvist i hvert fald? Ja, og nej. Hvis vi kigger på terroristnetværket, så var angrebene i Paris og Bruxelles, udført af det samme terroristnetværk, der delvist var baseret i Belgien, i Grækenland og i Frankrig. Vi ved, at mange af terroristerne i netværket var kendt af sikkerhedsog efterretningstjenesterne, og der var helt sikkert begået fejl fra den belgiske, franske og græske side. SPEAK Der har altså været kritik af, at medlemslandenes efterretningstjenester ikke har været gode nok til at dele deres viden. I dag har EU et politisamarbejde, Europol, der skal forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet samt terrorisme. Og i 2016 fik Europol sin egen antiterrorafdeling, der f.eks. efterforsker terrorfinansiering og hjælper medlemslandenes myndigheder i opklaringen af terrorangreb. Men en egentlig efterretningstjeneste er der ikke tale om. Der er ingen EUagenter i marken, der efterforsker på egen hånd terrorsager. Jeg spurgte Genovefa Etienne, om man kunne have undgået angrebene i Paris og Bruxelles, hvis EU havde haft en fælles efterretningstjeneste? INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER (EVT BARE STILLS)( AF ANGREB MOD PARIS D. 13. NOVEMBER 2015 (F.EKS. DE SIDSTE MINUTTER HER https://www.youtube.com/watch?v=XX1bP6odhZs ) OG BRUXELLES LUFTHAVN SAMT METRO I MARTS 2016 UNDERTEKSTER Det er svært at sige, hvad der kunne være blevet gjort for at forhindre de angreb. Det er meget svært at standse et forestående terrorangreb, når forberedelserne er i sin sidste fase. Når bomberne er lavet, og alle forhold er taget for at fuldføre angrebet. Der er helt sikkert brug for mere samarbejde mellem landenes sikkerhedsog efterretningstjenester, men det er et meget ømtåleligt emne. Indtil videre har samarbejdet mellem franske og belgiske sikkerhedsog efterretningstjenester været meget effektivt, og det har forhindret flere andre terrorplot. Samtidig mener vi, at det er utopisk at tale om et internationalt eller europæisk FBI, der vil dele sine efterretninger med alle landenes efterretningstjenester. Deling af efterretninger er et meget ømtåleligt, og i dag kan det kun ske på bilateralt niveau og ikke i alle tilfælde. At skulle dele alle sine efterretninger med alle landenes efterretningstjenester virker usandsynligt i dag og i den nærmeste fremtid. SPEAK DÆKBILLEDER AF EUROPOL Det ligger altså i efterretningstjenesternes natur, at værne om de efterretninger som de skaffer, fortalte Genovefa Etienne. Ikke desto mindre er der flere højststående EUpolitikere, der mener, at det bør være obligatorisk for landenes efterretningstjenester, at pulje deres viden centralt hos EU. Det er nødvendigt, da terroren er grænseløs, og EUlandene kan have gavn af efterretninger om terrormistænkte indhentet fra andre efterretningstjenester end deres egne, lyder argumentet. I forbindelse med forhandlingen om en ny Europolaftale, der træder i kraft i maj 2017, ønskede den liberale gruppe i EuropaParlamentet at få sådan et obligatorisk system indført. Ideen blev stemt ned, men jeg vil gerne høre mere om tankerne bag. Derfor tog jeg kontakt til Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre, der sidder i den liberale gruppe EuropaParlamentet. Han var også ordfører på forslaget om det nye Europol. Jeg startede med at spørge ham, hvorfor medlemslandene bør dele deres efterretninger om terrormistænkte? INDSLAG MED MORTEN HELVEG PETERSEN SPEAK DÆKBILLEDR AF SUNE DER SENDER SMS, SUNE SENDER MAIL, SUNE RINGER TIL BIRGITE KOFOD OLSEN, KIGGER PÅ KORT Af gode grunde kender offentligheden ikke til detaljerne af medlemslandenes efterretningsarbejde. Spørgsmålet er, hvordan jeg som borger i Danmark, kan være sikker på, at oplysningerne myndighederne måtte have om mig er i sikre hænder, hvis de bliver delt til andre EUlande? Birgitte Kofod Olsen, er skifter af tænketanken DataEthics, og har beskæftiget sig med indsamlingen af informationer i forbindelse med terrorbekæmpelse. Jeg mødte med hende for at finde ud af, hvordan vores data bliver brugt i terrorbekæmpelse, og hvordan medlemslandene og EU sikrer sig, at den ikke bliver misbrugt. INDSLAG MED BIRGITTE KOFOD OLSEN SPEAK DÆKBILLEDER AF DE FOREGÅENDE KILDER Terror er grænseløst, og det ser ud til, at terrorbekæmpelse og antiterrortiltag også er begyndt at blive mere og mere tværnationalt i EU. Både når det handler om forebyggelse som Magnus Ranstorp fra antiradikaliseringsnetværket RAN talte om, men også i forhold til Europols assistance til medlemslandes terrorefterforskning. Der er dog lange udsigter til en europæisk FBI. Men en ting er sikkert, og det er, at antiterrorpolitik i EU fortsat vil være et fokusområde mange år frem. Credits Medvirkende: Magnus Ranstorp, terrorforsker fra antiradikaliseringsnetværket RAN Genovefa Etienne, ekspert i terrornetværk ved ESISC (European Strategic Intelligence and Security Center) Morten Helveg Petersen, medlem af EuropaParlamentet for Det Radikale Venstre Birgitte Kofod Olsen, ekspert i datasikkerhed ved DataEthics Vært: Sune Gudmundsson Tilrettelæggelse og redaktion: Sune Gudmundsson og Lise Schilder Møller Fotograf: Christian Odor og Anders Thomsen Klip: Christian Odor og Sune Gudmundsson Faglig konsulent: Jørgen Lassen Redaktør: Claus Sørensen Arkiv: ?? Producent: Jimmy Rehak Produceret af: Mediehuset København

Transskription af programmet:

Manuskript BREXIT SPEAK DÆKBILLEDER AF DEN BRITISKE AFSTEMNING OM AT BLIVE ELLER FORLADE EU. SPECIFIKT BILLEDER AF NIGEL FARAGE, DAVID CAMERON, BORIS JOHNSON THERESA MAY OG JEAN CLAUDE JUNCKER, DONALD TUSK ELLER ANDRE EUSCENER. D. 23. juni 2016 stemte et flertal af den britiske befolkning ja til, at Storbritannien skal forlade den Europæiske Union. Den karismatiske leder af det EUkritiske parti UKIP, Nigel Farage – var frontfigur i kampagnen for at forlade EU. Men også højtplacerede medlemmer af Det Konservative Parti gik imod premierminister David Cameron s anbefaling og kæmpede aktivt for et såkaldt Brexit . Som et resultat af afstemningen gik David Cameron af som premierminister og partiformand for de konservative, og det er nu op til Theresa May som ny premierminister at forhandle Storbritanniens exit fra EU. SPEAK FORTSÆTTER DÆKBILLEDER AF KILDERNE I FILMEN Men hvad motiverede briterne til at stemme sig ud af EU, som de har været medlem af siden 1973 ? Hvad kommer det til at betyde for landets borgere? Og hvordan vil EU og de andre europæiske medlemslande reagere , når forhandlingerne om Storbritanniens udtræden begynder? Det kigger vi nærmere på i denne film. Til at hjælpe mig med at få svar på de spørgsmål, opsøger jeg en britisk statsborger, der arbejder og studerer i Danmark, et dansk medlem af EuropaParlamentet og en demokratiekspert. SPEAK FORTSÆTTER BILLEDER AF EUPARLAMENTET OG MIG DER GÅR RUNDT DER OG HILSER PÅ RAY FINCH Med først skal jeg selvfølgelig tale med en af de britiske politikere, der kæmpede for, at britterne stemte “leave”, altså forlad EU. Ray Finch er medlem af EuropaParlamentet for United Kingdom Independence Party, forkortet, UKIP , og startede med at spørge ham: Hvorfor egentlig? INDSLAG MED RAY FINCH UNDERTEKSTER I sidste ende så handler det om suverænitet: Muligheden for at træffe vores egne valg og blive en fri og uafhængig nation igen. Hvor oplever du, at I ikke kan træffe jeres egne beslutninger? I EU kan man bare ikke. 6070 procent af vores lovgivning stammer frai EU. Og EU er ikke blot udemokratisk. Det er antidemokratisk. Men hvilken konkret lovgivning forhindrer EU dig i at lave? Mit politiske interesseområde er fiskeriet, og jeg er talsperson for mit parti på område. Under international lov har vi eksklusiv økonomisk zone på 320 km. I øjeblikket er vores farvande ved at blive tømt for fisk af EUfartøjer. Af samme grund er vores fiskeri ved at uddø, og det skader kystbyerne. Dette er blot ét eksempel ud af mange. SPEAK MELLEM INTERVIEW UKIP håber, at Storbritanniens fremtidige samarbejde med EU udelukkende kommer til at bestå af en handelsaftale, således at eksport af varer og tjenester fra Storbritannien ikke bliver pålagt told fra EU og omvendt. Men står det til UKIP skal arbejdere fra andre EUlande fremover ikke uden videre kunne arbejde i Storbritannien, hvilket ellers er tilfældet i dag. INDSLAG MED RAY FINCH UNDERTEKSTER Fordi vi ikke ønsker det, da det kun er til gavn for erhvervslivets top. Hvis udbuddet af arbejdskraft stiger meget brat hvilket har været tilfældet så falder lønningerne. Folk bliver fattigere, så almindelige arbejdere bliver snydt at EU og erhvervslivet. Lønninger i Storbritannien bliver drevet ned, og levestandarden falder. Der er et øget pres på vores velfærd og boligmarkedet, og det skyldes arbejdskraftens fri bevægelighed. Det gavner ikke folket, men erhvervslivets top. Men det skyldes måske også en mere global tendens. Er det hele virkelig EU’s skyld? Ja, det er det. Arbejdskraftens fri bevægelighed har været en katastrofe, især for arbejderklassen i hele Vesteuropa. Det er blevet brugt til at drive lønningerne ned. I Danmark har vi også en diskussion om lønpres, men omvendt kan vi på grund af den fri bevægelighed søge jobs uden for Danmarks grænser. Fri bevægelighed er godt, hvis man er journalist, da din levestandard jo ikke trues af en rumænsk journalist, der kommer til Danmark og tager dit job. Hvis du arbejder på en fabrik, så kan du ikke tillade dig at bede chefen om mere i løn, da han bare vil fyre dig og finde en østarbejder, der vil arbejde til en lavere løn. SPEAK DÆKBILLEDER AF CHARLIES PUB Det er altså den britiske arbejderklasse, der taber og eliten, der vinder på et EUmedlemsskab, mener Ray Finch. Men omvendt har Brexit også en meget tydelig negativ effekt på helt almindelige briter, ved jeg. Tilbage i København skal jeg mødes med 26årige Tom Batchelor. Han er ved at færdiggøre sin masters i nanoscience, og har været i Danmark siden 2014. Selvom Storbritannien formelt stadig er en del af EU, har Brexit allerede haft konsekvenser for ham, fortalte han mig over en pint på britisk pub i København. INDSLAG MED TOM BATCHELOR UNDERTEKSTER Jeg stemte nej, nej til brexit. Hvorfor? Hvad får du ud af at blive i EU? EU giver en masse muligheder for englændere, og det det giver folk uden for England mulighed for at arbejde i England. Der er flere jobs at søge, og det kræver ikke visum at rejse ind i andre EUlande. EU gør i det hele taget en masse ting lettere for folk. Og hvad betyder det for dig personligt? Jeg bor i Danmark, og jeg foretrækker at blive her. Og som englænder er jeg faktisk pinligt berørt over denne brexit fadæse. Det kom virkelig som en stor overraskelse. SPEAK IMELLEM INDSLAG MED TOM BATCHELOR Som EUborger kan Tom uden søge job og arbejde i Danmark, eller hvilket som helst andet EUland, når han er færdig med studiet. Men fremover skal han og andre briter muligvis til at søge om arbejdstilladelse for at arbejde i andre EUlande. INDSLAG MED TOM BATCHELOR UNDERTEKSTER Til at starte med var med rigtig ked af resultatet, men så kom jeg i tanke om, at jeg har en mor, der er belgisk, så jeg har muligheden for at blive belgisk statsborger. Det har jeg helt sikkert tænkt mig at blive. Grundlæggende vil jeg gerne beholde fordelene ved at være EUborger. Er det muligheden for at rejse rundt ubesværet og arbejde i andre EUlande, du frygter forsvinder? Præcis. Jeg frygter også at blive en del af et nation, der trækker sig længere og længere væk fra Europa som kontinent. Det europæiske sammenhold er en god ting, og siden brexitresultatet har der været øget racisme i England. Det gør mig faktisk lidt flov at være en del af det. SPEAK DÆKBILLEDER AF MIG I BRUXELLES OG I INTERVIEWSITUATION MED BENT BENDTSEN Tom Batchelor søger simpelt hen dobbelt statsborgerskab for at være sikker på, at han ikke får begrænset sine jobmuligheder uden for Storbritanniens grænser. Og han nærmest skammede sig over, at et flertal af briterne stemte for at forlade EU. Jeg gad godt at vide, hvordan stemningen over for briterne og leavetilhængere som Raymon Finch er i resten af EU. Og hvad mener EUpolitikerne om Raymon Finchs og ligesindedes ønske om at erstatte medlemskabet af EU med en frihandelsaftale? En der kender til debatten fra første hånd er medlem af Europaparlamentet for de Konservative Bendt Bendtsen. INDSLAG MED BENDT BENDTSEN SPEAK DÆKBILLEDER SUNE DER GÅR RUNDT I BRUXELLES SAMT RAY FINCH, BENDT BENDTSEN, DONALD TRUMP OG BRITER DER VAR TILHÆNGERE AF LEAVE Det er tankevækkende, hvor forskelligt Raymon Finch fra UKIP og Bendt Bendtsen oplever EU. Raymon Finch kaldte ligefrem EU for en antidemokratisk organisation, og han håbede allermest, at briterne efter Brexit nu kunne lave lovgivning uden i hans optik illegitim indblanding fra EU. Bendtsen derimod ser EU som demokratisk, og UKIPs kritik for usaglig. Der har været mange udlægninger af, hvorfor briterne stemte som de gjorde. Flere kommentatorer har tolket det som et opråb fra globaliseringens ofre om den stigende ulighed. Andre har peget på, at mange briter – ligesom de amerikanske vælgere, der stemte på Donald Trump har haft en fornemmelse af politisk kontroltab samt frygtet den indvandring, der er kommet til landet. Begge analyser kan være rigtige. Men jeg tror også, at skepsissen til EU stikker dybere. Helt grundlæggende handler uenigheden måske også om, hvad man forstår ved et demokrati? DÆKBILLEDER AF DITTE SØRENSEN Til at hjælpe mig forstå, hvordan brexittilhængere som Ray Finch finder EU antidemokratisk, besøger jeg Ph.d. studerende Ditte Sørensen, der forsker i europæisk demokrati og EUskepticisme. INDSLAG MED DITTE SØRENSEN SLUT Credits: Medvirkende Ray Finch, Medlem af EuropaParlamentet, UKIP Tom Batchelor, britisk statsborger bosiddende Danmark Bendt Bendtsen, medlem af EuropaParlamentet, EPP Gruppen Ditte Sørensen, Ph.d. stipendiat, Københavns Universitet Vært: Sune Gudmundsson Tilrettelæggelse og redaktion: Sune Gudmundsson og Lise Schilder Møller Fotograf: Christian Odor Klip: Christian Odor og Sune Gudmundsson Faglig konsulent: Jørgen Lassen Redaktør: Claus Sørensen Arkiv: Producent: Jimmy Rehak Produceret af: Mediehuset København Brexit – et nødråb fra folkedybet

Transskription af programmet:

Manuskript: Arbejdskraftens fri bevægelighed SPEAK OVER AVISOVERSKRIFTER Medierne bringer jævnligt historier om underbetalt udenlandsk arbejdskraft fra andre EUlande. Særligt arbejderne i byggebranchen frygter for deres gode lønog arbejdsvilkår som følge af unfair konkurrence, når polske polske eller italienske arbejdere vil gøre arbejdet til en billigere løn. Som EUborgere kan man nemlig arbejde på tværs af landegrænser, h vordan EUs indre marked for arbejdskraft påvirker det danske arbejdsmarked, kigger vi nærmere på i denne fiilm. Jeg skal tale med en italiensk metroarbejder, en forsker og beskæftigelsesministeren. Men først skal jeg mødes med jordog betonarbejder Jakob Mathiasen. Jakob er faglig aktiv i fagforeningen 3F, og så er han medforfatter til en bog om, hvordan hans fag bliver presset på løn og arbejdsvilkår af udenlandske arbejdere. Jeg startede med at spørge ham, hvad det har betydet for hans fag, at jordog betonarbejdere fra hele EU kan søge job i Danmark. BREAKER FAKTA (kan lægges over dækbilleder): Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark udgjorde i 2015 knap 170.000 fuldtidspersoner. INDSLAG MED JAKOB MATHIASEN SPEAK OG DÆKBILLEDER AF JAKOB MATHIASEN OG SØREN KAJ ANDERSEN Ifølge Jakob Mathiasen er det altså svært at se fordelene ved arbejdskraftens fri bevægelighed, hvis man er jordog betonarbejder i Danmark. Og hans konkrete eksempler på, hvordan hans fag møder unfair konkurrence virker jo helt urimeligt. Jeg gad dog godt at vide om det også er tilfældet for andre brancher, og hvordan det samlede danske arbejdsmarked er påvirket af udenlandsk arbejdskraft. Derfor besøger jeg Søren Kaj Andersen, forsker i arbejdskraftens fri bevægelighed ved Københavns Universitet, senere i programmet. Men først skal jeg en tur under jorden. (Dækbilleder af metroarbejdet under jorden). Jeg skal nemlig møde Marco Scipioni fra Italien. Marco har arbejdet på metroen i forskellige funktioner siden 2012, og er i dag ansat hos firmaet Seli, der står for at bore tunnelen til metroen. Metroarbejdet i København har flest udenlandske arbejdere ansat, men det er lykkedes fagforeningen at få mange dem organiseret og få lavet aftaler med virksomhederne om dansk overenskomst. INDSLAG MED MARCO Speak: Ud af 300 ansatte i borefirmaet Seli er kun 50 fra Danmark. Hvordan DET hænger sammen spurgte jeg Selis administrerende direktør Valerio Violo om. UNDERTEKSTER Hej Marco. Hej Sune. Hyggeligt at se dig. Tak fordi jeg må se, hvor du arbejder. Du er allerede godt snavset, lad os komme i gang. Vil du vise mig, hvad du laver her ved metrobyggeriet i Nørrebroparken? Her reparerer vi gamle ting, der er itu; pumper, togvogne. Derovre svejser vi tingene, der er itu og ved siden af er lageret, hvor vi har reservedele. I dag er en smuk dag at arbejde på. Hvor længe har du arbejdet på metroen? Dette er mit fjerde år. Jeg startede i 2012 hos firmaet Trevi på Frederiksberg Station. Men hvad bragte dig til Danmark? Jeg kom hertil for at finde et arbejde. Som du ved, er det svært at finde arbejde i Italien. Heldigvis fandt jeg et job her, da det er et stort projekt. Her er mange ting, man kan lave. Hvor er alle dine kollegaer fra? Italien. De fleste er fra Italien? Ja. Marco, du fortalte mig, at du kom til Danmark, fordi arbejdsløsheden var ret stor i Italien. Men hvad er ellers forskellen på det danske og italienske arbejdsmarked? Du kan måske finde et arbejde i Italien, men udfordringen er at få sin løn. Her arbejder man og får sin løn. Det er den rigtige måde, synes jeg. Man kan altså ikke regne med at få sin løn, hvis man arbejder på en byggeplads i Italien. Det er helt sikkert en stor forskel, men hvad med lønnens størrelse? Ja, den er meget lavere i Italien. ( jeg har ikke oversat første del af spørgsmålet,da det bare skal klippes ud) Hvad tjener du i timen i Italien, og hvad tjener du i timen for det samme arbejde i Danmark? Timelønen ved jeg ikke, men for at tjene 350 kroner, skal man arbejde en dag. Og så tjener man dem sort. Og i Danmark skal du måske kun arbejde et par timer for at få det samme? Tre timer med min løn. (har ikke oversat min kommentar bagefter, den skal bare slettes). Når du sammenligner forholdene i Italien med Danmark, hvor er de så bedst? I Danmark selvfølgelig. Det er jo derfor, jeg er her. Du kan leve i Danmark for den løn, du får her. I Italien kan du ikke leve for lønnen der. Så lønnen er en stor årsag til at komme til Danmark og arbejde? Selvfølgelig. Du har arbejdet på metroen i fire år nu, og hvis alt går efter planen er den færdig om et par år. Hvad vil du så gøre? Jeg vil gerne blive her i Danmark. Jeg ved ikke, hvornår dette projekt slutter. Jeg er medlem af en akasse og har mulighed for at finde et nyt arbejde. Så København er blevet dit hjem? Ja. INDSLAG MED VALERIO UNDERSTEKSTER Vi har mange specialister, der har været involveret i andre tunnelprojekter, og de kommer fra hele verden. Det er naturligt at være mange nationaliteter samlet. Forleden dag lyttede jeg over radioen på en græsk sjakbajs, der talte tysk med en polsk lokomotivfører. Vi er en meget blandet gruppe. Hvorfor er her ikke flere danskere? Firmaet er dansk, så vi har en dansk økonomidirektør og en dansk administration. Selve kernen af firmaet skal være dansk, da vi er i det danske system, og vi bliver nødt til at kunne arbejde efter danske regler og overenskomst. Det er nødvendigt, og bør ikke være en overraskelse. I forhold til resten af de ansatte, så er det svært at finde mange ufaglærte arbejdere i Danmark, også grundet den meget lave ledighed. Derfor er vi nødsaget til at få folk fra udlandet. Det medfører større udgifter for os, da vi er nødt gøre det attraktivt for dem at komme hertil. Vi er nødt til at give dem en højere løn, så vi kan stjæle dem fra andre tunnelprojekter. De er alle folk med meget erfaring. Nu starter et nyt stort projekt i Norge, og de er allerede i gang med at stjæle folk fra os, der er meget vigtige. Så det hænger ikke sammen med, at udenlandske arbejdere vil nøjes med mindre i løn? Ikke i vores tilfælde. Vi har ikke nogle ansat til mindstelønnen. Så når fagforeningerne taler om social dumping, gælder det ikke jeres firma? Nej, og jeg synes at fakta taler for, at vi ikke er sådan et slags firma. Vi har altid haft et godt forhold til fagforeningerne, vi har tillidsfolk, vi følger overenskomsten. Når der skal ske noget, så har vi vores lokale overenskomstaftaler, vi holder møder og vi involverer fagforeningerne. SPEAK DÆKBILLEDER Af METROEN Efter at have hørt Valerio fortælle, at deres firma har ansat udlændinge fordi der ikke var nok danskere med de rette kvalifikationer, har det fået mig til at tænke på, hvor mange udlændinge der egentlig arbejder i Danmark. Og om det kun er i byggeog anlægsbranchen man finder udenlandske europæere ansat? Det tog jeg til Københavns Universitet for at få svar. Her forsker Søren Kaj Andersen nemlig i arbejdskraftens fri bevægelighed. INDSLAG MED SØREN KAJ ANDERSEN FAKTA, der sættes ind under eller før interviewet. Næsten hver tredje medarbejder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri er i dag udenlandske statsborgere. I hotelog restaurationsbranchen er det næsten hver fjerde af medarbejderne udenlandske statsborgere, mens det inden for rejsebureau, rengøring og anden operationel service er hver femte af medarbejderne. 8,5 procent af lønmodtagerne inden for bygge og anlæg var i 2015 udenlandske. I slutningen af 2016 var arbejdsløsheden på 4,3 procent af arbejdsstyrken. SPEAK De midlertidige arbejdstagere, som Søren Kaj Andersen taler om, bliver aflønnet af en udenlandsk arbejdsgiver og betaler dermed ikke dansk skat. Det er der som regel en konkurrencefordel i, og har EU vedtaget det såkaldte udstationeringsdirektiv for at forhindre social dumping. Direktivet stiller nemlig krav om, at den udenlandske virksomhed overholder landets regler om mindsteløn og arbejdsmiljø. I Danmark har vi ikke mindsteløn fastsat ved lov, men gennem overenskomst. Udenlandske arbejdsgivere er forpligtet til at registrere sig i et register kaldet RUT, og på den måde ka n fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationer kan komme i kontakt med de udenlandske virksomheder og få lavet en overenskomst. Men på trods af reglerne fra EU, der skal forhindre social dumping, ja så oplever jordog betonarbejderen Jakob Mathiasen altså stadig unfair konkurrence. Spørgsmålet er om erfaringerne fra byggepladserne gør indtryk på politikerne. Derfor skal jeg mødes med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fra Venstre for at høre, hvad han mener om jordog betonarbejderen Jakob Mathiasens indvendinger mod arbejdskraftens fri bevægelighed. INDSLAG MED JØRN NEERGAARD Ja, ikke så underligt var beskæftigelsesministeren ikke enig med jordog betonarbejder Jakob Mathiasens kritik af arbejdskraftens fri bevægelighed. Og efter at have talt med alle kilderne i filmen er det blevet tydeligt for mig, at der ikke er noget entydigt svar på, hvorvidt arbejdskraftens fri bevægelighed er en god ting: Selvom Danmarks økonomi overordnet set nyder godt af indvandrere fra andre EUlande som Marco og også de mange østarbejdere, så er konsekvenserne ved arbejdskraftens fri bevægelighed ikke lige fordelagtig for alle danskere.