De dynamiske effekters betydning i forbindelse med økonomiske indgreb og reformer har være omdiskuteret i den offentlige debat. I filmen om de dynamiske effekter og beskatning fremlægger de to cand. Polit’er, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen og cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen hver deres syn på betydningen og effekten af ændringer i beskatningen af borgerne.

De to økonomer tager henholdsvis udgangspunkt i en efterspørgselsteoretisk synsmåde og en udbudsteoretisk synsmåde i deres analyser af de dynamiske effekter ved ændringer i beskatningen af borgerne og konsekvenserne for det offentliges økonomi og udbud af velfærdsgoder.

Medvirkende

I filmen går tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten Pelle Dragsted i clinch med den politiske brug af de dynamiske effekter i Finansministeriets regnemodeller. Pelle Dragsteds kritik drejer sig om hvordan de dynamiske effekter af skattenedsættelse, forringelser af sociale ydelser ifølge modellerne fører til et øget udbud af arbejdskraft. Dragsted kritiserer dels det videnskabelige grundlag for algoritmerne i modellen, og dels selve logikken i udbudsteoriens følgeslutninger omkring de negative økonomiske effekter af velfærdsforbedringer.

Medvirkende

I denne film forklarer afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen principperne for  planlægningen af den offentlige økonomi på mellemlang sigt. I den sammenhæng klarlægger han en række forhold omkring den offentlige økonomis soliditet, hvordan det økonomiske råderum opstår og Danmarks lånestatus med mere. Lars Haagen Pedersen blev afdelingschef i Finansministeriet i december 2011. Hans ansvarsområde er finanspolitisk planlægning herunder finanspolitisk holdbarhed og mellemfristede finanspolitiske planer (2020-planen). Han er ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af Finansministeriets regnemetoder, herunder vurdering af effekterne af økonomisk politik. For at arbejde med spørgsmålene til denne film skal du have viden om hvad Finansloven er og hvad finanspolitik går ud på.

Medvirkende

I filmen præsenterer Katarina Juselius – som har skrevet bogen Økonomien og virkeligheden – CVAR-modellen.Hun er økonometriker, det vil sige økonom med speciale i, hvordan man på basis af empiri – statistiske data fra virkeligheden – bygger, analyserer og fortolker økonomiske modeller. De dominerende mainstreammodeller, der danner grundlag for dagens økonomiske politik, tager afsæt i en teori – formuleret i matematiske ligninger – om økonomiens virkemåde. Katarina Juselius har sammen med professor Søren Johansen, udviklet en anden type kompleks matematisk økonomimodel, kaldet CVAR-modellen (Cointegrated Vector Autoregression Approach). Forskellen på CVAR-modellen og de gængse modeller, som bruges af blandt andet Finansministeriet, er, at CVAR-modellen benytter en statistisk matematisk analyse af data fra virkeligheden til at afgøre, om enkeltelementer i modellen faktisk passer med denne virkelighed og derfor bør indgå eller i stedet fravælges, mens mainstreammodellerne har en bestemt økonomisk-matematisk teori om virkeligheden som udgangspunkt og præmis.

Medvirkende

I filmen fremlægger henholdsvis vicedirektør i den borgerlige tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen og professor i økonomi og tidligere økonomisk overvismand Christen Sørensen hver deres forklaring på, hvorfor Danmark er et af verdens rigeste lande. Hvad kendetegner verdens rigeste lande? Ligheder og forskelle? Afgørende forudsætninger? Danmark er kendetegnet ved privat ejendomsret, sikker og stabil lovgivning, tillid, tryghed og meget lidt korruption. Hvad kendetegner de rige lande?

Eleverne skal på baggrund af filmen opstille de centrale uenigheder mellem de to økonomer og placere dem i forhold det de grundlæggende økonomiske skoler Keynsianismen contra økonomisk klassisme (sidstnævnte ofte omtalt som monetarisme). Hvad mener Mads Lundby Hansen og Christen Sørensen er ødelæggende forudsætninger for at Danmark er et af de rigeste lande i verden? Kan en destruktiv og velværdsødelæggende politik  kobles til politiske ideologier og programmer.

Medvirkende

Bæredygtig økonomi handler om at sætte de faktiske udgifter og indtægter på en given økonomisk og politisk beslutning, men det har generelt været svært, da man ikke kun kan måle i kroner og øre. Den SocioØkonoMiske regnemodel (SØM) forsøger netop på det og anvendes allerede i en lang række kommuner til at beregne effekten af indsatsen overfor eksempelvis  børn med angst og jobformidlingsindsatsen over for de mindst jobparate brugere.

Eleverne kommer helt ned i et projekt, hvis effekt er blevet beregnet med SØM. De skal være kritiske overfor modellen. De dygtigste elever skal arbejde med nobelprismodtageren James Heckmanns model og vurdere om de projekter, som SØM behandler, kan være løsningen på de udfordringer, som Heckmann ser for den danske universelle model.

Medvirkende

Peter Stephensen, cand polit. og forskningschef i ”DREAM”, forklarer i filmen om makro-modellen, der forventes lanceret senere i år. Filmen kommer ind på hvorfor der er behov for en ny økonomisk regnemodel og hvilke krav den nye model skal leve op til. I filmen kommer  Peter Stephensen ind på at det at forudsige, hvad der sker i den danske økonomi, er det samme som at forudsige, hvad der sker i international økonomi og begrebet ”den offentlige sektors strukturelle saldo” introduceres og  kobles til den måde ”Makro-modellen ” beregner den økonomiske udvikling på.

Opgave og vejledning

Medvirkende

Torben M. Andersen fører med sin vanlige ro eleverne igennem udledningen for den simple multiplikatormodel. Han kommer ligeledes ind på styrker og svagheder ved matematisk modellering, for som han pointerer: En matematisk model kan kun løse de problemer, som den er opstillet for at løse. 

Denne films primære formål er at give den stærke elev et mere matematisk fundament i sit arbejde. Derfor bliver de matematiske kompetencer sat i centrum. Torben M Andersen – medforfatter til bogen Økonomi på formler og særligt sagkyndigt medlem af Det økonomiske råde

Medvirkende

Jes Asger Olsen, der er kontorchef i Danmarks Statistik og ansvarlig for Adam modeludvikling gennemgår i filmen, hvordan Adam-modellen er opbygget. Den første version af den makroøkonomiske ADAM-model blev lanceret i 1972. Dengang var det en udfordring at løse modellens ligninger. I dag anvendes ADAM løbende til en lang række samfundsøkonomiske beregninger af de økonomiske ministerier og en række private brugere, herunder banker og interesseorganisationer.

ADAM som står for Annual Danish Aggregate Model er en makroøkonomisk model af dansk økonomi og repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neoklassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet. ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af modellens adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret på nationalregnskabsdata og er karakteriseret ved at være en stor og forholdsvis dis aggregeret model. 

Udover Adam-modellen anvender finansministeriet en række supplerende regneregler, der f.eks. indeholder brug af dynamiske effekter. Danmark er et af få lande i Europa, der bruger regnemodeller konsekvent på et operativt politisk niveau, f.eks. i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Medvirkende