En krone er ikke en krone

I denne film forklarer afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen principperne for  planlægningen af den offentlige økonomi på mellemlang sigt. I den sammenhæng klarlægger han en række forhold omkring den offentlige økonomis soliditet, hvordan det økonomiske råderum opstår og Danmarks lånestatus med mere. Lars Haagen Pedersen blev afdelingschef i Finansministeriet i december 2011. Hans ansvarsområde er finanspolitisk planlægning herunder finanspolitisk holdbarhed og mellemfristede finanspolitiske planer (2020-planen). Han er ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af Finansministeriets regnemetoder, herunder vurdering af effekterne af økonomisk politik. For at arbejde med spørgsmålene til denne film skal du have viden om hvad Finansloven er og hvad finanspolitik går ud på.

Undervisningsmaterialer

Medvirkende

Lars Haagen Pedersen
Lars Haagen Pedersen blev afdelingschef i Finansministeriet i december 2011. Hans ansvarsområde er finanspolitisk planlægning herunder finanspolitisk holdbarhed og mellemfristede finanspolitiske planer (2020-planen). Han er ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af Finansministeriets regnemetoder, herunder vurdering af effekterne af økonomisk politik.

Lars Haagen Pedersen, (født 1959) er cand.polit og ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.
Fra 2007-2011 var Lars sekretariatschef og dermed øverste ansvarlige for De Økonomiske Råds Sekretariat. De Økonomiske Råd består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.
Fra 1997-2006 var Lars chef for DREAM modelgruppen, dog afbrud i perioden 2004-2005, hvor han var sekretariatschef for Velfærdskommissionens sekretariat.