Mediehuset København søger studerende i medieproduktion og ledelse til praktikophold

Vil du gerne være en del af dagligdagen i en anerkendt medievirksomhed, som producerer indhold til en række faste programmer og kanaler, men som også udforsker nye forretningsområder og koncepter indenfor digital medieproduktion? Hvis ja, så er et praktikophold i Mediehuset København måske noget for dig.

Du vil under dit ophold blive betragtet som en integreret del af medarbejderstanden på vores kontor med tilhørende studie på Reventlowsgade lige ved Københavns hovedbanegård. Vi vil sørge for at du stifter bekendtskab med alle aspekter af videoproduktion, lige fra planlægningen, produktionen og klipningen af en udsendelse, til den efterfølgende præsentation og markedsføring på diverse digitale medier.

udover den daglige drift, vil du blive tilkoblet et af vores spændene projekter. Vi tilstræber at du skal følge projektet i alle des faser lige fra projektering til afrapportering. I øjeblikket har vi blandt andet projekter omhandlende udviklingen af et bruger drevet nyhedsmedie for unge, læringsmateriale om finansministeriets regnemodeller og digital tilgængelighed for unge med kommunikationshandicap. Du kan læse mere om vores i gang værende projekter her: https://mediehuset-kbh.dk/projekter/

Din profil:

  • Du studerer Medieproduktion og ledelse og har gennemført 2 års uddannelse.
  • Du har stærke analytiske kompetencer og er god til at videreformidle både mundtligt og skriftligt.
  • Du befinder dig godt i et dynamisk miljø, hvor man ofte skal have flere bolde i luften ad gangen.
  • Du er struktureret, kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

Under dit praktikophold vil en af de ansatte fungere som din praktikvejleder. Denne person vil under dit ophold støtte dig i din læring og forsøge at få arbejdsopgaverne til at afspejle dine interesser.

Vi har ikke mulighed for at lønne vores praktikanter, men vi kan tilbyde et lønnet studiejob sideløbende med praktikken.

Hvis begge parter har været tilfredse med samarbejdet, er der mulighed for at fortsætte i studiejob efter praktikforløb.

Vil du gerne vide mere om hvad vi tilbyder vores praktikanter, så besøg vores side for studerende: http://mediehuset-kbh.dk/studerende/

Vil du gerne høre mere om praktikopholdet, så er du velkommen til at kontakte Claus Sørensen projektkonsulent på tlf: 50818048. Er du interesseret, så send en kort ansøgning med tilhørende CV til [email protected].

Vi læser løbende ansøgningerne igennem og forventer at ansætte en praktikant hurtigst muligt.

Om Mediehuset København

Mediehuset København har produceret levende billeder og lyd i mere end 25 år til både offentlige og private kunder. I de senere år mest digitale løsninger på nettet og de sociale medier i en konvergerende kontekst mellem tekst, grafik, billeder og lyd. Eksempler på kerne produkter er studie produktion, green screen produktion, livestreaming, VOD, digital markedsføring og digitale læringsmidler. Derudover udbyder vi en række forskellige kurser, i blandt andet medietræning og video action learning. Vores mission er at lave web-tv og videoproduktioner i meget høj kvalitet, der er omkostningseffektivt, og har en nem integration med vores kunders eksisterende kommunikationsplatforme.



instagram default popup image round
Follow Me
502k 100k 3 month ago
Share