Mie

Praktik i digital tilgængelighed med fokus på levende billeder og lyd

Mediehuset København er et medieproduktionsselskab der producerer digitale levende billeder og lyd.  Vi arbejder med livestreaming fra location og vores Greenscreen cyclorama studie. 

Vores tekniske setup bygger på professionelt videoudstyr og redigering i den komplette Adobe Premiere Pro pakke. Vi bruger WordPress, Vimeo og Zoom i forbindelse med vores interaktive løsninger og undervisning. Udover diverse Videoproduktioner til tv-kanaler, offentlige og private kunder, så har vi løbende en række projekter i gang.

I øjeblikket arbejder vi med projekter om:

  • Udviklingen af et brugerdrevet nyhedsmedie for unge.
  • Undervisningsmateriale om finansministeriets regnemodeller.
  • Digital tilgængelighed for unge med kommunikationshandicap. 
  • Udviklingen af et nyhedsmedie om LGBT+ problemstillinger.


Du kan læse mere om vores igangværende projekter her: https://mediehuset-kbh.dk/projekter/

Arbejdsopgaver

Praktikken består i at du arbejder selvstændig med en tilgængelighedsløsning inden for visuel kommunikation, så du kan afprøve en del af din uddannelse i praksis. Du vil indgå i et produktionsteam med vores øvrige medarbejdere. Du skal under din praktik arbejde med at gøre videofilm tilgængelige for syn- og hørehæmmede. Arbejdet omfatter synstolkning og undertekster for hørehæmmede. Din opgave består i redaktionelt og teknisk at tilgængeliggøre en række videoer til målgruppen.

Fagligt udbytte

Praktikken rummer mulighed for at du kan arbejde med følgende faglige emner:
Lov om webtilgængelighed skal sikre, at så mange som muligt kan bruge offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer. Webtilgængelighed handler om de principper og teknikker, man skal følge, når man udvikler webløsninger. Der er fire overordnede principper i loven om webtilgængelighed: Opfattelig, Anvendelig, Forståelig og Robust.
Synstolkning af video har et ekstra lydspor, hvor en fortællerstemme beskriver, hvad der sker på billedsiden. Stemmen forklarer det, der ikke fremgår af dialogen, så man kan følge med i videoen, selvom man ikke kan se billederne. Beskrivelserne må ikke forstyrre den originale lyd eller handling. Synstolkning gør det muligt for personer med nedsat syn at få et større udbytte af video på nettet. Det drejer sig om ca. 65.000 mennesker. Synstolkning kan også hjælpe mennesker med udviklingshæmning til nemmere at følge handlingen i en video.
Undertekster gengiver det, der bliver sagt i en video i en let forkortet form, så man kan nå at læse den. Undertekster findes på tv, smart-tv, computer, tablet eller smartphone. Danske tekster på danske programmer er helt uundværlige for de ca 800.000 personer, der har svært ved at høre, men er også nyttige for personer, der forstyrres af støj, eller som vil se video uden lyd. Tekstning af fremmedsprogede videoer er til gavn for dem, der ikke forstår sproget.

Din profil:

  • Du studerer Digitale medier, medialogi, kommunikation eller en anden relevant uddannelse og har gennemført 2 års uddannelse.
  • Du har stærke analytiske kompetencer og er god til at videreformidle både mundtligt og skriftligt.
  • Du befinder dig godt i et dynamisk miljø, hvor man ofte skal have flere bolde i luften af gangen.
  • Du er struktureret, kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

Under dit praktikophold vil en af de ansatte fungere som din praktikvejleder. Denne person vil under dit ophold støtte dig i din læring og forsøge at få arbejdsopgaverne til at afspejle dine interesser.
Hvis begge parter har været tilfredse med samarbejdet, er der måske mulighed for at fortsætte i studiejob efter endt praktikforløb.
Vil du gerne vide mere om hvad vi tilbyder vores praktikanter, så besøg vores side for studerende: http://mediehuset-kbh.dk/studerende/

Henvendelse

Vil du gerne høre mere om praktikopholdet, så er du velkommen til at kontakte Claus Sørensen projektkonsulent på tlf: 7020 6620. Er du interesseret, så send en kort ansøgning med tilhørende CV til [email protected]
Vi læser løbende ansøgningerne igennem og forventer at ansætte en praktikant hurtigst muligt.



instagram default popup image round
Follow Me
502k 100k 3 month ago
Share