01 nov Kan de regne den ud? Undervisningsmateriale om finansministeriet regnemodeller
Formål
Undervisningsmaterialet ”Finansministeriets regnemodeller” skal bruges til at få den samfundsfaglige matematik udbredt blandt gymnasieelever. Der er et stort behov for et undervisningsmateriale, der kan præsentere og belyse de komplekse problemer, som området byder på. Der er i undervisningen behov for, at få eleverne til at erkende, at der kan være en sammenhæng mellem ideologi, teori og forudsætninger for anvendelse af matematiske regnemodeller. Dette gøres ved at udvikle et interaktivt digitalt læringsmateriale, hvor de fremmeste økonomer præsentere modellerne, kritikken af modellerne og alternativer til mainstream økonomien.
12+ eleverne
Målgruppen for projektet er elever på Samfundsfag A på STX og International økonomi A på HHX med fokus på makroøkonomi og matematiske algoritmer. Undervisningsmaterialet skal tilbyde særligt de fagligt dygtige elever et spændende og udfordrende undervisningsforløb i 3.g.
Herudover skal undervisningsmaterialet kunne indgå i et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsøkonomi i løbet af studieretningsforløbet i 3.g.
Digital læring
Undervisningsmaterialet består af to primære elementer. Det ene element er 12 videoer, hvor de fremmeste eksperter indenfor området forklarer om forskellige problemstillinger relateret til finansministeriets regnemodeller. Det andet element er et interaktivt website, hvor undervisningsmaterialet er placeret, herunder videoerne, litteratur, opgaver med mere. Der vil på websitet blive arbejdet med udviklingen af nye former for kommunikation og læring fx gamifikation.
Undervisningsfilm
Her er en kort beskrivelse af de 12 film.
Økonomisk teori og videnskabelig metode
Med: Professor, Torben M. Andersen og Professor emeritus, Katarina Juselius.
Hvorfor er Danmark et af verdens rigeste lande?
Med: Professor, Christen Sørensen, Københavns Universitet og cheføkonom, Mads Lundby Hansen. CEPOS
Adam-modellen
Med: Jes Asger Olsen, afdelingsleder Danmarks Statistik.
Makro-modellen
Med: Forskningschef, Peter Stephensen, DREAM
Politisk kommunikation og makroøkonomiske regnemodeller
Med: Niels Fuglsang, MEP(A) og Professor, Christen Sørensen
Dynamiske effekter
Med: Cheføkonom, Mads Lundby Hansen, Cepos og Direktør Lars Andersen, AE
Økonomi på formler
Med: Professor, Torben M Andersen, Aarhus Universitet
SØM – En socialøkonomisk investeringsmodel
Med: Projektchef, Rasmus Højbjerg Rasmussen, VIVE
Grøn Reform
Med: Professor, Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet
Den politiske Regnemaskine
Med: Pelle Dragsted, tidl. medlem af Folketinget for Enhedslisten
En krone er ikke en krone
Med: Lars Haagen Pedersen, afdelingschef Finansministeriet
CVAR-modellen
Med: Professor emeritus, Katarina Juselius.
Partnere
Finansministeriets regnemodeller er tilrettelagt i samarbejde med Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS) og Foreningen af lærere i international økonomi (FLIØ)
Om Mediehuset København
Mediehuset København har produceret levende billeder og lyd i mere end 25 år til både offentlige og private virksomheder. I dag primært helhedsorienterede digitale løsninger. Kerne produkter er green screen studieproduktion, livestreaming, VoD, digital markedsføring, digitale læremidler og mediekurser. Undervisningsfilm produceret af Mediehuset København
Vil du deltage eller vil du høre nærmere?
Kontakt Mediehuset København, Claus Sørensen, tlf. 7020 6620, claus@mediehuset-kbh.dk
Projektet er støttet af Børne- og
Undervisningsministeriets Udlodningsmidler

Undervisningsfilm og Digitale Læremidler fra
Mediehuset København

