introduktion til de 5 film om krisetid i europa

Det europæiske politiske samarbejde vi kalder EU har rødder, der går 60 år tilbage. I den tid har EU udvidet sig i bredden og i dybden: Flere og flere lande er blevet optaget i Den Europæiske Union, der også har fået mere og mere magt til at lave politik, der går på tværs af landegrænserne i Europa. Men i disse år bliver EU’s sammenhold og handlekraft testet. Ikke siden 2. Verdenskrig har flere mennesker været på flugt, og de store flygtningestrømme til Europa udfordrer EU’s fælles asylpolitik, arbejdskraftens fri bevægelighed ændrer landenes arbejdsmarkeder, terrortruslen er til stede i hele EU, klimaforureningen fortsætter og EU-skepsissen har momentum.

Se trailer for projektet og de 5 film

undervisningsfilm til krisetid i europa

Se med, når vi i fem film får et grundigt indblik i nogle af EU’s mest presserende udfordringer, deres konsekvenser og mulige løsninger. I de fem film på ca  25 minutters varighed får STX-elever i samfundsfag et grundigt indblik i fem af EU’s mest presserende udfordringer og deres konsekvenser, samt hvordan EU forsøger at løse problemerne. Filmene fokuserer på dilemmaerne inden for hvert tema: Flygtninge, Brexit, Klimaforandringer, Social dumping og Terror. Hver film har desuden et dansk perspektiv, og kilderne er overvejende danske. Filmene kan ses individuelt eller som et samlet forløb. Journalist Sune Gudmundsson er vært.

Ikke siden 2. Verdenskrig har flere mennesker været på flugt, og de store flygtningestrømme til Europa udfordrer EU’s fælles asylpolitik: Hvilken rolle skal EU fremover spille i flygtningespørgsmålet, og hvad skal det enkelte medlemsland selv bestemme? Medvirkende: Najib Hebrawi, syrisk flygtning Mohammed Hardan, syrisk flygtning Stina Soewarta, chef for Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark Inger Støjberg (V), integrationsminister Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet

Fotos til brug i undervisning

andre film i kategorien

EU har de seneste år været udsat for adskillige terroranslag, og nogle af angrebene har trukket tråde til flere medlemslande. Angrebene har gjort EU’s politikere opmærksomme på, at der er plads til forbedringer i den fælles kamp mod radikalisering og terrorisme. Men hvordan? Skal politisamarbejdet Europol udvides til at blive en europæisk udgave af FBI med egen efterforskning, eller kan mindre gøre det? Medvirkende:  Magnus Ranstorp, terrorforsker fra anti-radikaliseringsnetværket RAN Genovefa Etienne, ekspert i terrornetværk ved ESISC (European Strategic Intelligence and Security Center) Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre Birgitte Kofod Olsen, ekspert i datasikkerhed ved DataEthics

Fotos til brug i undervisning

andre film i kategorien

Det er blevet billigt at flyve – men det koster dyrt i det store klimaregnskab. Og i mange år har flyselskaberne kunnet forurene klimaet, uden at det har kostet dem en krone. EU har forsøgt at inkludere flytrafikken i det såkaldte CO2-kvotesystem – men det er lettere sagt end gjort, da flytransporten er international, mens EU’s politik er regional. Medvirkende Andrew Murphy, klimalobbyist ved ngo’en Transport and Environment Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Connie Hedegaard, tidl. klimakommissær i Europa-Kommissionen Lars Wigelstorp Andersen, public affairs direktør i SAS

Fotos til brug i undervisning

andre film i kategorien

23. juni 2016 stemte et flertal af den britiske befolkning ja til, at Storbritannien skal forlade Den Europæiske Union. Det er nu op til den konservative premierminister Theresa May at forhandle Storbritanniens exit fra EU. Men hvad motiverede briterne til at stemme sig ud af EU? Og hvordan vil EU reagere? Det ser vi nærmere på i denne film. Medvirkende:  Ray Finch, medlem af Europa-Parlamentet, UKIP Tom Batchelor, britisk statsborger bosiddende Danmark Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti Ditte Sørensen, Ph.d. stipendiat, Københavns Universitet

Fotos til brug i undervisning

andre film i kategorien

EU’s indre marked betyder, at EU-borgere kan arbejde i hele EU. Det er samfundsøkonomisk en rigtig god ide, men det kan være svært for den danske jord- og betonarbejder at se fidusen, da han føler sig presset af udenlandsk arbejdskraft. Filmen undersøger, hvordan arbejdskraftens fri bevægelighed ændrer det danske arbejdsmarked. Medvirkende:  Forfatter og jord- og betonarbejder Jakob Mathiasen Søren Kaj Andersen, forsker i arbejdskraftens fri bevægelighed ved Københavns Universitet Marco Scipioni, tillidsmand og jord- og betonarbejder på Metro Cityringen Valerio Violo, administrerende direktør i borefirmaet Seli, der arbejder på Metro Cityringen Jørn Neergaard Larsen (V), tidligere beskæftigelsesminister

Fotos til brug i undervisning

andre film i kategorien