Hvorfor er Danmark et af verdens rigeste lande?

I filmen fremlægger henholdsvis vicedirektør i den borgerlige tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen og professor i økonomi og tidligere økonomisk overvismand Christen Sørensen hver deres forklaring på, hvorfor Danmark er et af verdens rigeste lande. Hvad kendetegner verdens rigeste lande? Ligheder og forskelle? Afgørende forudsætninger? Danmark er kendetegnet ved privat ejendomsret, sikker og stabil lovgivning, tillid, tryghed og meget lidt korruption. Hvad kendetegner de rige lande?

Eleverne skal på baggrund af filmen opstille de centrale uenigheder mellem de to økonomer og placere dem i forhold det de grundlæggende økonomiske skoler Keynsianismen contra økonomisk klassisme (sidstnævnte ofte omtalt som monetarisme). Hvad mener Mads Lundby Hansen og Christen Sørensen er ødelæggende forudsætninger for at Danmark er et af de rigeste lande i verden? Kan en destruktiv og velværdsødelæggende politik  kobles til politiske ideologier og programmer.

Undervisningsmaterialer

Hvis du vil vide mere

Medvirkende

Mads Lundby Hansen
Mads Lundby Hansen er en dansk økonom, samfundsdebattør og cheføkonom i CEPOS. Lundby Hansen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1996. Han fik derefter arbejde som økonom i Økonomiministeriets internationale kontor, og kom i 1998 til en lignende stilling i Finansministeriets skattepolitiske kontor.

Christen Sørensen
Christen Sørensen er en dansk professor i økonomi, der tidligere var økonomisk vismand. Sørensen er matematisk student fra Ribe Katedralskole i 1964 og blev kandidat i nationaløkonomi fra Københavns Universitet i 1972.