Krisetid i Europa – Flygtninge i EU – samarbejdets store test – Transskription

MANUSKRIPT FLYGTNINGE SUNE GÅR NED AD GADEN OG INTRODUCER FILMENS EMNE, DER GÅR OVER I EN SPEAK SPEAK I 2015 blev det åbenlyst for hele Europa i, at EUs fælles asylpolitik var alvorlig udfordret. Grupper af flygtninge gik bogstaveligt talt gennem Europa på tværs af landegrænser for at nå til det land, de helst ville søge asyl i. Også i Danmark så vi asylansøgere gå langs motorvejen på vej til Sverige. Som reaktion blev den danske grænsekontrollen til Tyskland midlertidigt genetableret, ligesom grænsekontrolllen blev genetableret i mange andre lande. I denne film kigger vi nærmere på, hvordan EU har håndteret den store flygtningestrøm, og hvordan det har tænkt sig at håndtere fremtidige store flygtningestrømme. Derfor taler jeg i denne film med en syriske flygtning, EuropaKommissionen, en professor ved Københavns Universitet og integrationsminister Inger Støjberg. Men først skal vi se nærmere på de regler, som siden 1997 har reguleret, hvor man må søge asyl, når man ankommer til EU. BREAKER INDSLAG EU har et fælles sæt regler, der beskriver hvordan medlemslandene skal behandle asylansøgere, kendt som Dublinforordningen. Systemet skal forhindre asylansøgere at ansøge flere medlemslande om asyl. Hovedreglen er, at det EUland, hvor asylansøgeren først bliver registreret, også er det land, der skal behandle hans e ller hendes ansøgning om asyl. Det vil som regel være det første EUland, hvor asylansøgeren ankommer. Men systemet er under pres. Det er nemlig de samme få lande, som de fleste asylansøgere ankommer til. Særligt Italien og Grækenland kæmper med at behandle alle asylsansøgningerne. Derfor lægger EUKommissionen op til at Dublin forordningen skal ændres. Hvad det går ud på skal vi høre mere om senere. SPEAK Presset på Europas grænser har sat EUs fælles asylpolitik under pres. Det er Najib Hebrawi et godt eksempel på. Han var dyrlæge i Syrien, men flygtede i 2014 på grund af krigen, og fik asyl i Danmark. I princippet burde han dog have fået asyl i Italien efter EUreglerne. Jeg skal mødes med Najib, der vil fortælle mig om hans flugtrute fra sit hjem i Syrien til Danmark. INDSLAG MED NAJIB SPEAK DÆKBILLEDER AF RUTEN Fra sit skjul i en havnebyi Libyen hos menneskesmuglerne skal Najib nu til at krydse Middelhavet for at komme i sikkerhed i Europa. Han har fortalt mig, at hans flugtrute fra Aleppo i Syrien bragte ham først til en tyrkisk ny nær den syriske grænse. Herfra tog han hurrtigt videre til Istanbul, hvorfra han fløj til Algeriet. Dengang i 2014 skulle syrere hverken bruge visum til Tyrkiet eller Algeriet det skal de i dag. Najib gik gennem ørkenen fra Algeriet til det lovløse Libyen, hvor han ventede i havnebyen Mishrata. Herfra skulle menneskesmuglere sejle ham til Europa. Seljturen over middelhavet er risikabel og i 2014, da Najib var på flugt, druknede 3500 flygtninge i forsøget på at nå Europa. INDSLAG MED NAJIB Et mindre italiensk fartøj bringer Najib og de andre bådflygtninge om bord og seljer dem til et større skib, der fragter dem til Italien. Her oplever han, hvordan myndighederne med vilje ikke registrerer de syriske flygtninge. SPEAK I Italien går det nemt med at finde en menneskesmugler, der vil køre Najib og nogle andre syrere til Danmark. Herfra er det meningen, at de vil tage toget til Sverige. SPEAK Najib kommer uden problemer til Danmark, men herfra går tingene ikke som planlagt. INDSLAG MED NAJIB SPEAK DÆKBILLEDER AF TYRKIETS FLYGTNINGELEJRE, F.EKS. HERFRA (https://www.youtube.com/watch?v=KZmRUcDTx8s) Siden Najib Hebrawi undgik, at blive registreret i Italien i 2014, er der tilstrømningen af syriske flygtninge aftaget, selvom konflikten i Syrien ikke er stilnet af. Forklaringen skal nærmere findes i den aftale EU lavede med Tyrkiet i begyndelsen af 2016, der siger, at alle syriske flygtninge, de kommer ind i EU via Tyrkiet, sendes tilbage til Tyrkiet for at få behandlet deres asylsag der. SPEAK FORTSÆTTER DÆKBILLEDER AF EUKORTET SAMT FLYGTNINGEBILLEDER I EU Ikke desto mindre kommer langt størstedelen af flygtninge til EU stadig via Grækenland og Italien. Og for at aflaste de to lande besluttede medlemslandene i EU i 2015 helt ekstraordinært, at 160.000 flygtninge fra Grækenland og Italien skulle genhuses i andre EUlande. Det har vist sig ikke at være nemt, men ikke desto mindre vil EUKommissionen arbejde for at gøre princippet om omfordeling permanent. Hvorfor det er nødvendigt kan Stina Soewarta, fortælle mig mere om. Hun er nemlig chef for EuropaKommissionens repræsentation i Danmark. INDSLAG MED STINA SOEWARTA SPEAK Stina Soewarta fra EUKommissionen håber altså, at medlemslandene vil omfavne ideen om, at asylansøgerne skal fordeles efter en nøgle, der tager højde for landets økonomi, arbejdsløshed og antallet af flygtninge i landet. Danmark ville som udgangspunkt stå uden for sådan en aftale på grund af vores retsforbehold, men ligesom vi i dag er en del af den eksisterende Dublinaftale, ville vi også kunne tilslutte os en ny udgave. Men er det overhovedet i Danmarks regerings interesse? Det spurgte jeg integrationsminister Inger Støjberg om. INDSLAG INGER STØJBERG SPEAK Integrationsminister Inger Støjberg er altså ikke tilhænger af forslaget om omfordeling. Jeg spurgte hende, hvorvidt hun mener, at EUs asylpolitik er gearet til flygtningesituationen, vi oplever i disse år? INDSLAG INGER STØJBERG SPEAK Da den syriske flygtning Najib Hebrawi rejste igennem Europa i 2014 fra Italien til Danmark, var det åbenlyst at Dublinforordningen var sat ud af spil i Italien. Men hvordan oplever integrationsminister Inger Støjberg, at systemet fungerer i dag? INDSLAG INGER STØJBERG Italien og Grækenland registrerer i dag alle asylansøgerne, de modtager. Så kan man måske alligevel konkludere, at Dublinforordningen som den eksisterer i dag er tidssvarende flygtningesituationen? Det spurgte jeg EUprofessor ved Københavns Universitet Marlene Wind om at vurdere. INDSLAG MARLENE WIND SPEAK EUprofessor Marlene Wind er uenig med integrationsminister Inger Støjberg i spørgsmålet om, hvorvidt det eksisterende Dublinsystem kan håndtere disses år flygtningestrømme. Men har den plan som EUKommissionen foreslår overhovedet nogen politisk gang på jorden? AFRUNDING Ifølge EUprofessor Marlene Wind står udfordringerne for særligt de sydeuropæiske lande altså stadig i kø. Men hvordan EU skal løse udfordringen med de mange asylansøgere, er der langt fra enighed om. Hvorvidt EU får et helt nyt asylsystem må tiden vise, men en ting er sikkert, og det er, at EU fortsat vil modtage flygtninge fra verdens brændpunkter i fremtiden. Credits: Medvirkende Najib Hebrawi, syrisk flygtning Mohammed Hardan, syrisk flygtning Stina Soewarta, chef for EuropaKommissionens repræsentation i Danmark Inger Støjberg, integrationsminister Marlene Wind, professor, Københavns Universitet Vært: Sune Gudmundsson Tilrettelæggelse og redaktion: Sune Gudmundsson og Lise Schilder Møller Fotograf: Christian Odor og Anders Thomsen Klip: Christian Odor og Sune Gudmundsson Faglig konsulent: Jørgen Lassen Redaktør: Claus Sørensen Arkiv: EuropaKommissionen Producent: Jimmy Rehak Produceret af: Mediehuset København½