Krisetid i Europa – Flygtninge i EU – samarbejdets store test – Transskription

MANUSKRIPT FLYGTNINGE
SUNE GÅR NED AD GADEN OG INTRODUCER FILMENS EMNE, DER GÅR OVER I EN
SPEAK
SPEAK
I 2015 blev det åbenlyst for hele Europa i, at EUs fælles asylpolitik var alvorlig udfordret.
Grupper af flygtninge gik bogstaveligt talt gennem Europa på tværs af landegrænser for at
nå til det land, de helst ville søge asyl i. Også i Danmark så vi asylansøgere gå langs
motorvejen på vej til Sverige. Som reaktion blev den danske grænsekontrollen til Tyskland
midlertidigt genetableret, ligesom grænsekontrolllen blev genetableret i mange andre lande.
I denne film kigger vi nærmere på, hvordan EU har håndteret den store flygtningestrøm, og
hvordan det har tænkt sig at håndtere fremtidige store flygtningestrømme.
Derfor taler jeg i denne film med en syriske flygtning, EuropaKommissionen,
en professor
ved Københavns Universitet og integrationsminister Inger Støjberg.
Men først skal vi se nærmere på de regler, som siden 1997 har reguleret, hvor man må søge
asyl, når man ankommer til EU.
BREAKER
INDSLAG
EU har et fælles sæt regler, der beskriver hvordan medlemslandene skal behandle
asylansøgere, kendt som Dublinforordningen.
Systemet skal forhindre asylansøgere at
ansøge flere medlemslande om asyl. Hovedreglen er, at det EUland,
hvor asylansøgeren
først bliver registreret, også er det land, der skal behandle hans e ller hendes ansøgning
om asyl. Det vil som regel være det første EUland,
hvor asylansøgeren ankommer. Men
systemet er under pres. Det er nemlig de samme få lande, som de fleste asylansøgere
ankommer til. Særligt Italien og Grækenland kæmper med at behandle alle
asylsansøgningerne. Derfor lægger EUKommissionen
op til at Dublin forordningen skal
ændres. Hvad det går ud på skal vi høre mere om senere.
SPEAK
Presset på Europas grænser har sat EUs fælles asylpolitik under pres. Det er Najib Hebrawi
et godt eksempel på. Han var dyrlæge i Syrien, men flygtede i 2014 på grund af krigen, og
fik asyl i Danmark. I princippet burde han dog have fået asyl i Italien efter EUreglerne.
Jeg skal mødes med Najib, der vil fortælle mig om hans flugtrute fra sit hjem i Syrien til
Danmark.
INDSLAG MED NAJIB
SPEAK DÆKBILLEDER
AF RUTEN
Fra sit skjul i en havnebyi Libyen hos menneskesmuglerne skal Najib nu til at krydse
Middelhavet for at komme i sikkerhed i Europa. Han har fortalt mig, at hans flugtrute fra
Aleppo i Syrien bragte ham først til en tyrkisk ny nær den syriske grænse. Herfra tog han
hurrtigt videre til Istanbul, hvorfra han fløj til Algeriet. Dengang i 2014 skulle syrere hverken
bruge visum til Tyrkiet eller Algeriet det
skal de i dag. Najib gik gennem ørkenen fra Algeriet
til det lovløse Libyen, hvor han ventede i havnebyen Mishrata.
Herfra skulle menneskesmuglere sejle ham til Europa.
Seljturen over middelhavet er risikabel og i 2014, da Najib var på flugt, druknede 3500
flygtninge i forsøget på at nå Europa.
INDSLAG MED NAJIB
Et mindre italiensk fartøj bringer Najib og de andre bådflygtninge om bord og seljer dem til et
større skib, der fragter dem til Italien. Her oplever han, hvordan myndighederne med vilje
ikke registrerer de syriske flygtninge.
SPEAK
I Italien går det nemt med at finde en menneskesmugler, der vil køre Najib og nogle andre
syrere til Danmark. Herfra er det meningen, at de vil tage toget til Sverige.
SPEAK
Najib kommer uden problemer til Danmark, men herfra går tingene ikke som planlagt.
INDSLAG MED NAJIB
SPEAK DÆKBILLEDER
AF TYRKIETS FLYGTNINGELEJRE, F.EKS. HERFRA
(https://www.youtube.com/watch?v=KZmRUcDTx8s)
Siden Najib Hebrawi undgik, at blive registreret i Italien i 2014, er der tilstrømningen af
syriske flygtninge aftaget, selvom konflikten i Syrien ikke er stilnet af. Forklaringen skal
nærmere findes i den aftale EU lavede med Tyrkiet i begyndelsen af 2016, der siger, at alle
syriske flygtninge, de kommer ind i EU via Tyrkiet, sendes tilbage til Tyrkiet for at få
behandlet deres asylsag der.
SPEAK FORTSÆTTER DÆKBILLEDER
AF EUKORTET
SAMT
FLYGTNINGEBILLEDER I EU
Ikke desto mindre kommer langt størstedelen af flygtninge til EU stadig via Grækenland og
Italien. Og for at aflaste de to lande besluttede medlemslandene i EU i 2015 helt
ekstraordinært, at 160.000 flygtninge fra Grækenland og Italien skulle genhuses i andre
EUlande.
Det har vist sig ikke at være nemt, men ikke desto mindre vil EUKommissionen
arbejde for at gøre princippet om omfordeling permanent. Hvorfor det er nødvendigt kan
Stina Soewarta, fortælle mig mere om. Hun er nemlig chef for EuropaKommissionens
repræsentation i Danmark.
INDSLAG MED STINA SOEWARTA
SPEAK
Stina Soewarta fra EUKommissionen
håber altså, at medlemslandene vil omfavne ideen
om, at asylansøgerne skal fordeles efter en nøgle, der tager højde for landets økonomi,
arbejdsløshed og antallet af flygtninge i landet. Danmark ville som udgangspunkt stå uden
for sådan en aftale på grund af vores retsforbehold, men ligesom vi i dag er en del af den
eksisterende Dublinaftale,
ville vi også kunne tilslutte os en ny udgave. Men er det
overhovedet i Danmarks regerings interesse? Det spurgte jeg integrationsminister Inger
Støjberg om.
INDSLAG INGER STØJBERG
SPEAK Integrationsminister
Inger Støjberg er altså ikke tilhænger af forslaget om omfordeling.
Jeg spurgte hende, hvorvidt hun mener, at EUs asylpolitik er gearet til flygtningesituationen,
vi oplever i disse år?
INDSLAG INGER STØJBERG
SPEAK
Da den syriske flygtning Najib Hebrawi rejste igennem Europa i 2014 fra Italien til Danmark,
var det åbenlyst at Dublinforordningen
var sat ud af spil i Italien. Men hvordan oplever
integrationsminister Inger Støjberg, at systemet fungerer i dag?
INDSLAG INGER STØJBERG
Italien og Grækenland registrerer i dag alle asylansøgerne, de modtager. Så kan man måske
alligevel konkludere, at Dublinforordningen
som den eksisterer i dag er tidssvarende
flygtningesituationen? Det spurgte jeg EUprofessor
ved Københavns Universitet Marlene
Wind om at vurdere.
INDSLAG MARLENE WIND
SPEAK
EUprofessor
Marlene Wind er uenig med integrationsminister Inger Støjberg i spørgsmålet
om, hvorvidt det eksisterende Dublinsystem
kan håndtere disses år flygtningestrømme.
Men har den plan som EUKommissionen
foreslår overhovedet nogen politisk gang på
jorden?
AFRUNDING
Ifølge EUprofessor
Marlene Wind står udfordringerne for særligt de sydeuropæiske lande
altså stadig i kø. Men hvordan EU skal løse udfordringen med de mange asylansøgere, er
der langt fra enighed om. Hvorvidt EU får et helt nyt asylsystem må tiden vise, men en ting
er sikkert, og det er, at EU fortsat vil modtage flygtninge fra verdens brændpunkter i
fremtiden.
Credits:
Medvirkende
Najib Hebrawi, syrisk flygtning
Mohammed Hardan, syrisk flygtning
Stina Soewarta, chef for EuropaKommissionens
repræsentation i Danmark
Inger Støjberg, integrationsminister
Marlene Wind, professor, Københavns Universitet
Vært: Sune Gudmundsson
Tilrettelæggelse og redaktion: Sune Gudmundsson og Lise Schilder Møller
Fotograf: Christian Odor og Anders Thomsen
Klip: Christian Odor og Sune Gudmundsson
Faglig konsulent: Jørgen Lassen
Redaktør: Claus Sørensen
Arkiv: EuropaKommissionen
Producent: Jimmy Rehak
Produceret af: Mediehuset København½

Del denne sideShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone