Krisetid i Europa – Fri bevægelighed – god samfundsøkonomi eller løntrykkeri? – Transskription

Transskription af programmet:

Manuskript: Arbejdskraftens fri bevægelighed SPEAK OVER AVISOVERSKRIFTER Medierne bringer jævnligt historier om underbetalt udenlandsk arbejdskraft fra andre EUlande. Særligt arbejderne i byggebranchen frygter for deres gode lønog arbejdsvilkår som følge af unfair konkurrence, når polske polske eller italienske arbejdere vil gøre arbejdet til en billigere løn. Som EUborgere kan man nemlig arbejde på tværs af landegrænser, h vordan EUs indre marked for arbejdskraft påvirker det danske arbejdsmarked, kigger vi nærmere på i denne fiilm. Jeg skal tale med en italiensk metroarbejder, en forsker og beskæftigelsesministeren. Men først skal jeg mødes med jordog betonarbejder Jakob Mathiasen. Jakob er faglig aktiv i fagforeningen 3F, og så er han medforfatter til en bog om, hvordan hans fag bliver presset på løn og arbejdsvilkår af udenlandske arbejdere. Jeg startede med at spørge ham, hvad det har betydet for hans fag, at jordog betonarbejdere fra hele EU kan søge job i Danmark. BREAKER FAKTA (kan lægges over dækbilleder): Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark udgjorde i 2015 knap 170.000 fuldtidspersoner. INDSLAG MED JAKOB MATHIASEN SPEAK OG DÆKBILLEDER AF JAKOB MATHIASEN OG SØREN KAJ ANDERSEN Ifølge Jakob Mathiasen er det altså svært at se fordelene ved arbejdskraftens fri bevægelighed, hvis man er jordog betonarbejder i Danmark. Og hans konkrete eksempler på, hvordan hans fag møder unfair konkurrence virker jo helt urimeligt. Jeg gad dog godt at vide om det også er tilfældet for andre brancher, og hvordan det samlede danske arbejdsmarked er påvirket af udenlandsk arbejdskraft. Derfor besøger jeg Søren Kaj Andersen, forsker i arbejdskraftens fri bevægelighed ved Københavns Universitet, senere i programmet. Men først skal jeg en tur under jorden. (Dækbilleder af metroarbejdet under jorden). Jeg skal nemlig møde Marco Scipioni fra Italien. Marco har arbejdet på metroen i forskellige funktioner siden 2012, og er i dag ansat hos firmaet Seli, der står for at bore tunnelen til metroen. Metroarbejdet i København har flest udenlandske arbejdere ansat, men det er lykkedes fagforeningen at få mange dem organiseret og få lavet aftaler med virksomhederne om dansk overenskomst. INDSLAG MED MARCO Speak: Ud af 300 ansatte i borefirmaet Seli er kun 50 fra Danmark. Hvordan DET hænger sammen spurgte jeg Selis administrerende direktør Valerio Violo om. UNDERTEKSTER Hej Marco. Hej Sune. Hyggeligt at se dig. Tak fordi jeg må se, hvor du arbejder. Du er allerede godt snavset, lad os komme i gang. Vil du vise mig, hvad du laver her ved metrobyggeriet i Nørrebroparken? Her reparerer vi gamle ting, der er itu; pumper, togvogne. Derovre svejser vi tingene, der er itu og ved siden af er lageret, hvor vi har reservedele. I dag er en smuk dag at arbejde på. Hvor længe har du arbejdet på metroen? Dette er mit fjerde år. Jeg startede i 2012 hos firmaet Trevi på Frederiksberg Station. Men hvad bragte dig til Danmark? Jeg kom hertil for at finde et arbejde. Som du ved, er det svært at finde arbejde i Italien. Heldigvis fandt jeg et job her, da det er et stort projekt. Her er mange ting, man kan lave. Hvor er alle dine kollegaer fra? Italien. De fleste er fra Italien? Ja. Marco, du fortalte mig, at du kom til Danmark, fordi arbejdsløsheden var ret stor i Italien. Men hvad er ellers forskellen på det danske og italienske arbejdsmarked? Du kan måske finde et arbejde i Italien, men udfordringen er at få sin løn. Her arbejder man og får sin løn. Det er den rigtige måde, synes jeg. Man kan altså ikke regne med at få sin løn, hvis man arbejder på en byggeplads i Italien. Det er helt sikkert en stor forskel, men hvad med lønnens størrelse? Ja, den er meget lavere i Italien. ( jeg har ikke oversat første del af spørgsmålet,da det bare skal klippes ud) Hvad tjener du i timen i Italien, og hvad tjener du i timen for det samme arbejde i Danmark? Timelønen ved jeg ikke, men for at tjene 350 kroner, skal man arbejde en dag. Og så tjener man dem sort. Og i Danmark skal du måske kun arbejde et par timer for at få det samme? Tre timer med min løn. (har ikke oversat min kommentar bagefter, den skal bare slettes). Når du sammenligner forholdene i Italien med Danmark, hvor er de så bedst? I Danmark selvfølgelig. Det er jo derfor, jeg er her. Du kan leve i Danmark for den løn, du får her. I Italien kan du ikke leve for lønnen der. Så lønnen er en stor årsag til at komme til Danmark og arbejde? Selvfølgelig. Du har arbejdet på metroen i fire år nu, og hvis alt går efter planen er den færdig om et par år. Hvad vil du så gøre? Jeg vil gerne blive her i Danmark. Jeg ved ikke, hvornår dette projekt slutter. Jeg er medlem af en akasse og har mulighed for at finde et nyt arbejde. Så København er blevet dit hjem? Ja. INDSLAG MED VALERIO UNDERSTEKSTER Vi har mange specialister, der har været involveret i andre tunnelprojekter, og de kommer fra hele verden. Det er naturligt at være mange nationaliteter samlet. Forleden dag lyttede jeg over radioen på en græsk sjakbajs, der talte tysk med en polsk lokomotivfører. Vi er en meget blandet gruppe. Hvorfor er her ikke flere danskere? Firmaet er dansk, så vi har en dansk økonomidirektør og en dansk administration. Selve kernen af firmaet skal være dansk, da vi er i det danske system, og vi bliver nødt til at kunne arbejde efter danske regler og overenskomst. Det er nødvendigt, og bør ikke være en overraskelse. I forhold til resten af de ansatte, så er det svært at finde mange ufaglærte arbejdere i Danmark, også grundet den meget lave ledighed. Derfor er vi nødsaget til at få folk fra udlandet. Det medfører større udgifter for os, da vi er nødt gøre det attraktivt for dem at komme hertil. Vi er nødt til at give dem en højere løn, så vi kan stjæle dem fra andre tunnelprojekter. De er alle folk med meget erfaring. Nu starter et nyt stort projekt i Norge, og de er allerede i gang med at stjæle folk fra os, der er meget vigtige. Så det hænger ikke sammen med, at udenlandske arbejdere vil nøjes med mindre i løn? Ikke i vores tilfælde. Vi har ikke nogle ansat til mindstelønnen. Så når fagforeningerne taler om social dumping, gælder det ikke jeres firma? Nej, og jeg synes at fakta taler for, at vi ikke er sådan et slags firma. Vi har altid haft et godt forhold til fagforeningerne, vi har tillidsfolk, vi følger overenskomsten. Når der skal ske noget, så har vi vores lokale overenskomstaftaler, vi holder møder og vi involverer fagforeningerne. SPEAK DÆKBILLEDER Af METROEN Efter at have hørt Valerio fortælle, at deres firma har ansat udlændinge fordi der ikke var nok danskere med de rette kvalifikationer, har det fået mig til at tænke på, hvor mange udlændinge der egentlig arbejder i Danmark. Og om det kun er i byggeog anlægsbranchen man finder udenlandske europæere ansat? Det tog jeg til Københavns Universitet for at få svar. Her forsker Søren Kaj Andersen nemlig i arbejdskraftens fri bevægelighed. INDSLAG MED SØREN KAJ ANDERSEN FAKTA, der sættes ind under eller før interviewet. Næsten hver tredje medarbejder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri er i dag udenlandske statsborgere. I hotelog restaurationsbranchen er det næsten hver fjerde af medarbejderne udenlandske statsborgere, mens det inden for rejsebureau, rengøring og anden operationel service er hver femte af medarbejderne. 8,5 procent af lønmodtagerne inden for bygge og anlæg var i 2015 udenlandske. I slutningen af 2016 var arbejdsløsheden på 4,3 procent af arbejdsstyrken. SPEAK De midlertidige arbejdstagere, som Søren Kaj Andersen taler om, bliver aflønnet af en udenlandsk arbejdsgiver og betaler dermed ikke dansk skat. Det er der som regel en konkurrencefordel i, og har EU vedtaget det såkaldte udstationeringsdirektiv for at forhindre social dumping. Direktivet stiller nemlig krav om, at den udenlandske virksomhed overholder landets regler om mindsteløn og arbejdsmiljø. I Danmark har vi ikke mindsteløn fastsat ved lov, men gennem overenskomst. Udenlandske arbejdsgivere er forpligtet til at registrere sig i et register kaldet RUT, og på den måde ka n fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationer kan komme i kontakt med de udenlandske virksomheder og få lavet en overenskomst. Men på trods af reglerne fra EU, der skal forhindre social dumping, ja så oplever jordog betonarbejderen Jakob Mathiasen altså stadig unfair konkurrence. Spørgsmålet er om erfaringerne fra byggepladserne gør indtryk på politikerne. Derfor skal jeg mødes med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fra Venstre for at høre, hvad han mener om jordog betonarbejderen Jakob Mathiasens indvendinger mod arbejdskraftens fri bevægelighed. INDSLAG MED JØRN NEERGAARD Ja, ikke så underligt var beskæftigelsesministeren ikke enig med jordog betonarbejder Jakob Mathiasens kritik af arbejdskraftens fri bevægelighed. Og efter at have talt med alle kilderne i filmen er det blevet tydeligt for mig, at der ikke er noget entydigt svar på, hvorvidt arbejdskraftens fri bevægelighed er en god ting: Selvom Danmarks økonomi overordnet set nyder godt af indvandrere fra andre EUlande som Marco og også de mange østarbejdere, så er konsekvenserne ved arbejdskraftens fri bevægelighed ikke lige fordelagtig for alle danskere.

Del denne sideShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone