Krisetid i Europa – Terror i EU – kan vi deles om terrorbekæmpelsen? – Transskription

Transskription af programmet:

MANUS:ANTITERRORSAMARBEJDE I EU
STAND UP VED LUFTHAVNEN I BRUXELLES
Sune fortæller om de terrorangreb, der er fundet sted i lufthavnen i Bruxelles.
SPEAK DÆKBILLEDER
AF KILDER OG MAGNUS RANSTORP
Derfor taler jeg med en terroranalytiker, et medlem af EuropaParlamentet
og en
dataekspert. Men først skal vi tale den internationalt anerkendte svenske terrorforsker
Magnus Ranstorp . Han er også medlem af antiradikaliseringsnetværket
RAN, der er
nedsat af EUKommissionen.
I RAN udveksler medlemslandene best practice om, hvordan
socialarbejdere og andre med kontakt til unge radikaliserede sørger for, at de unge igen
bliver en del af samfundet og ikke udvikler sig til terrorister.
INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP
UNDERTEKSTER
Vi
er et netværk af 3.000 praktikere; frontpersonale, der arbejder med socialt arbejde,
i skoler, i politiet, og som møder unge, der radikaliseret til voldelig ekstremisme.
De
griber ind og forsøger at få afspore de unge.
Formålet
med RAN er at være et netværk af netværk.
Med
andre ord forsøger vi at sammensætte individer, der har praktisk erfaring med at
tackle voldelig ekstremisme.
I
disse netværk udveksler de best practice; hvad man ikke, skal gøre og hvad man
skal gøre i forskellige arbejdsgrupper.
SPEAK
Jeg spurgte Magnus Ranstorp, hvad det er for en viden, der bliver delt imellem
medlemmerne af antiradikaliseringsnetværket.
INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP
UNDERTEKSTER
Vi
havde for nyligt et møde med alle EUkommissærer
og EUpolitikere,
og der var
en psykolog, der holdte et oplæg om, hvad man stiller op, hvis en 13årig
teenager,
kommer tilbage fra kampe med Islamisk Stat?
Bør
han afradikaliseres, eller hvordan skal man håndtere det?
Konklusionen
var, at man ikke er udviklet til at tænke over sine konsekvenser indtil
man er 19 år som kvinde, 23 år som mand.
Det
betyder, at man kan ikke fjerne en identitet uden at erstatte den med noget
andet. Så svaret er at man skal gribe ind med meget socialt arbejde i stedet for at
afradikalisere dem, da de vil være meget faste i deres holdninger.
Det
er en ret vigtig konklusion, fordi man skulle tro, at man ville bede tidligere
radikaliserede arbejde med den unge, der er blevet hjernevasket af Islamisk Stat.
I
2017 fokuserer vi også på syrienskrigere, der vender hjem. Hvad skal vi stille op
med dem? Der er mænd, kvinder og børn, der kommer tilbage. Det udveskler vi
erfaringer om i vores arbejdsgrupper, så vi kan lave en køreplan for dem, der
arbejder med denne problematik.
SPEAK
Medlemmer af RAN forsøger altså forhindre på et så tidligt stadie som muligt, at unge
bliver radikaliseret . Og hvis de unge allerede er radikaliseret , skal de hurtigst muligt
inkluderes i samfundet igen, så de i værste tilfælde ikke udvikler sig til terrorister.
INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP
UNDERTEKSTER
Vi
er ikke sat i verden for at stoppe terrorister. Det har vi efterretningsog
sikkerhedstjenester, der gør.
Vi
forsøger at skabe metoder, hvorpå vi kan opfange signaler på forestående
problemer. Men også at styrke samfundet til at modstå radikalisering.
Vi
komplementerer efterretningsog
sikkerhedstjenesters arbejde. Vi vil helst undgå,
at situationen bliver så alvorlig, at folk skal i fængsel eller sågar bare komme på
radaren hos efterretningsog
sikkerhedstjenesterne. Så er tingene nemlig ret
alvorlige.
Det
er bedre at lede de unges fokus og opmærksomhed over på noget mere positivt,
således at de måskes stadig er radikale, men tyr ikke til vold.
SPEAK DÆKBILLEDER
AF ANGREBET I PARIS OG BRUXELLES OG KØBENHAVN
(OMAR EL HUSSEIN, KRUDTTØNDEN, DEN JØDISKE SYNAGOGE)
Men desværre viser terrorangrebene i Frankrig, Belgien, Tyskland ja
selv i lille Danmark at
nogle EUborgere
allerede er så radikaliserede i deres overbevisninger, at de bliver
terrorister . Men hvem udgør egentlig terrortruslen mod EU i dag? Det kan Genovefa
Etienne fortælle os mere om. Hun er medstifter af konsulenthuset European Strategic
Intelligence and Security Center , som rådgiver en række europæiske institutioner og
NATO om udviklingen i terrornetværk. Jeg startede med at spørge Genovefa Etienne ,
hvilken slags terrortrusler, der er rettet mod EU?
INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER
AF ETIENNE
UNDERTEKSTER
Hvis
vi taler om terrortruslerne, som Islamtisk Stat udgør i Vesteuropa, er der flere
ting at fremhæve: Den vigtigste er skabt af de europæere, der rejser til Syrien og Irak
for at deltage i jihad (hellig krig,red.)
De
såkaldte Syrienskrigere?
Nemlig.
Syrien, Irak og andre terroristzoner, hvor der bliver praktiseret jihad, og som
er vendt hjem til Europa eller snart vender hjem.
Hvorfor
udgør de sådan en stor trussel? Jo, som europæere har de europæiske pas
og de kan rejse frit i hele EU. De er ekstremt radikaliseret, og har fået krigserfaring.
Det
gør en verden til forskel, da de ved, hvordan man skal bruge våben, hvordan
man fremstiller bomber. Frem for alt har de modtaget anbefalinger og vejledninger til
at fuldføre angreb i Europa.
Vi
ved, at nogle har fået direkte ordre om at etablere netværk af terrorister, og vi ved,
at der forskellige af denne slags netværk i flere forskellige lande.
SPEAK
Islamisk stat og Al Qaeda er altså de primære organisationer , som direkte eller indirekte
gennem sympatisører udgør terrrortrulsen mod EU. Så hvordan samarbejder de
europæiske lande i dag om at bekæmpe den truslen?
INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER
AF CHARLIE HEBDO OG
TERRORANGREB MOD BATACLAN I PARIS
UNDERTEKSTER
Samarbejdsniveauet
i forhold til at håndtere terrortruslen er ved at ændre sig. Der
skete for alvor noget i 2015, da der var angreb mod Charlie Hepdo (fransk avis, red.)
og angrebet i Paris november d. 13.
For
det første blev det tydeligt, at de europæiske sikkerhedstjenester skulle
samarbejde bedre og dele meget mere viden. Samtidig har der været meget snak
om, vidensdeling mellem forskellige landes efterretningstjenester. De franske og
belgiske sikkerhedstjenester blev kritiseret for de fejl, der muliggjorde terrorangrebet
d. 13. november samt angrebet i Bruxelles.
Ja,
for det var faktisk en terrorist, der boede her i Bruxelles, der planlagde angrebet i
Paris, delvist i hvert fald?
Ja,
og nej. Hvis vi kigger på terroristnetværket, så var angrebene i Paris og
Bruxelles, udført af det samme terroristnetværk, der delvist var baseret i Belgien, i
Grækenland og i Frankrig.
Vi
ved, at mange af terroristerne i netværket var kendt af sikkerhedsog
efterretningstjenesterne, og der var helt sikkert begået fejl fra den belgiske, franske
og græske side.
SPEAK
Der har altså været kritik af, at medlemslandenes efterretningstjenester ikke har været gode
nok til at dele deres viden. I dag har EU et politisamarbejde, Europol, der skal forebygge og
bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet samt terrorisme. Og i 2016 fik Europol sin egen
antiterrorafdeling, der f.eks. efterforsker terrorfinansiering og hjælper medlemslandenes
myndigheder i opklaringen af terrorangreb. Men en egentlig efterretningstjeneste er der ikke tale
om. Der er ingen EUagenter
i marken, der efterforsker på egen hånd terrorsager. Jeg spurgte
Genovefa Etienne, om man kunne have undgået angrebene i Paris og Bruxelles, hvis EU
havde haft en fælles efterretningstjeneste?
INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER
(EVT BARE STILLS)( AF
ANGREB MOD PARIS D. 13. NOVEMBER 2015 (F.EKS. DE SIDSTE MINUTTER HER
https://www.youtube.com/watch?v=XX1bP6odhZs ) OG BRUXELLES LUFTHAVN
SAMT METRO I MARTS 2016
UNDERTEKSTER
Det
er svært at sige, hvad der kunne være blevet gjort for at forhindre de angreb. Det
er meget svært at standse et forestående terrorangreb, når forberedelserne er i sin
sidste fase. Når bomberne er lavet, og alle forhold er taget for at fuldføre angrebet.
Der
er helt sikkert brug for mere samarbejde mellem landenes sikkerhedsog
efterretningstjenester, men det er et meget ømtåleligt emne.
Indtil
videre har samarbejdet mellem franske og belgiske sikkerhedsog
efterretningstjenester været meget effektivt, og det har forhindret flere andre
terrorplot.
Samtidig
mener vi, at det er utopisk at tale om et internationalt eller europæisk FBI,
der vil dele sine efterretninger med alle landenes efterretningstjenester.
Deling
af efterretninger er et meget ømtåleligt, og i dag kan det kun ske på bilateralt
niveau og ikke i alle tilfælde. At skulle dele alle sine efterretninger med alle landenes
efterretningstjenester virker usandsynligt i dag og i den nærmeste fremtid.
SPEAK DÆKBILLEDER
AF EUROPOL
Det ligger altså i efterretningstjenesternes natur, at værne om de efterretninger som de
skaffer, fortalte Genovefa Etienne. Ikke desto mindre er der flere højststående EUpolitikere,
der mener, at det bør være obligatorisk for landenes efterretningstjenester, at pulje deres viden
centralt hos EU. Det er nødvendigt, da terroren er grænseløs, og EUlandene
kan have gavn af
efterretninger om terrormistænkte indhentet fra andre efterretningstjenester end deres egne,
lyder argumentet.
I forbindelse med forhandlingen om en ny Europolaftale,
der træder i kraft i maj 2017, ønskede
den liberale gruppe i EuropaParlamentet
at få sådan et obligatorisk system indført. Ideen blev
stemt ned, men jeg vil gerne høre mere om tankerne bag. Derfor tog jeg kontakt til Morten
Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre, der sidder i den liberale gruppe EuropaParlamentet.
Han var også ordfører på forslaget om det nye Europol. Jeg startede med at spørge ham, hvorfor
medlemslandene bør dele deres efterretninger om terrormistænkte?
INDSLAG MED MORTEN HELVEG PETERSEN
SPEAK DÆKBILLEDR
AF SUNE DER SENDER SMS, SUNE SENDER MAIL, SUNE
RINGER TIL BIRGITE KOFOD OLSEN, KIGGER PÅ KORT
Af gode grunde kender offentligheden ikke til detaljerne af medlemslandenes
efterretningsarbejde. Spørgsmålet er, hvordan jeg som borger i Danmark, kan være sikker
på, at oplysningerne myndighederne måtte have om mig er i sikre hænder, hvis de bliver delt
til andre EUlande?
Birgitte Kofod Olsen, er skifter af tænketanken DataEthics, og har beskæftiget sig med
indsamlingen af informationer i forbindelse med terrorbekæmpelse. Jeg mødte med hende
for at finde ud af, hvordan vores data bliver brugt i terrorbekæmpelse, og hvordan
medlemslandene og EU sikrer sig, at den ikke bliver misbrugt.
INDSLAG MED BIRGITTE KOFOD OLSEN
SPEAK DÆKBILLEDER
AF DE FOREGÅENDE KILDER
Terror er grænseløst, og det ser ud til, at terrorbekæmpelse og antiterrortiltag også er
begyndt at blive mere og mere tværnationalt i EU. Både når det handler om forebyggelse
som Magnus Ranstorp fra antiradikaliseringsnetværket RAN talte om, men også i forhold til
Europols assistance til medlemslandes terrorefterforskning. Der er dog lange udsigter til en
europæisk FBI. Men en ting er sikkert, og det er, at antiterrorpolitik
i EU fortsat vil være et
fokusområde mange år frem.
Credits
Medvirkende:
Magnus Ranstorp, terrorforsker fra antiradikaliseringsnetværket
RAN
Genovefa Etienne, ekspert i terrornetværk ved ESISC (European Strategic Intelligence and
Security Center)
Morten Helveg Petersen, medlem af EuropaParlamentet
for Det Radikale Venstre
Birgitte Kofod Olsen, ekspert i datasikkerhed ved DataEthics
Vært: Sune Gudmundsson
Tilrettelæggelse og redaktion: Sune Gudmundsson og Lise Schilder Møller
Fotograf: Christian Odor og Anders Thomsen
Klip: Christian Odor og Sune Gudmundsson
Faglig konsulent: Jørgen Lassen
Redaktør: Claus Sørensen
Arkiv: ??
Producent: Jimmy Rehak
Produceret af: Mediehuset København

Del denne sideShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone