Krisetid i Europa – Terror i EU – kan vi deles om terrorbekæmpelsen? – Transskription

Transskription af programmet:

MANUS:ANTITERRORSAMARBEJDE I EU STAND UP VED LUFTHAVNEN I BRUXELLES Sune fortæller om de terrorangreb, der er fundet sted i lufthavnen i Bruxelles. SPEAK DÆKBILLEDER AF KILDER OG MAGNUS RANSTORP Derfor taler jeg med en terroranalytiker, et medlem af EuropaParlamentet og en dataekspert. Men først skal vi tale den internationalt anerkendte svenske terrorforsker Magnus Ranstorp . Han er også medlem af antiradikaliseringsnetværket RAN, der er nedsat af EUKommissionen. I RAN udveksler medlemslandene best practice om, hvordan socialarbejdere og andre med kontakt til unge radikaliserede sørger for, at de unge igen bliver en del af samfundet og ikke udvikler sig til terrorister. INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP UNDERTEKSTER Vi er et netværk af 3.000 praktikere; frontpersonale, der arbejder med socialt arbejde, i skoler, i politiet, og som møder unge, der radikaliseret til voldelig ekstremisme. De griber ind og forsøger at få afspore de unge. Formålet med RAN er at være et netværk af netværk. Med andre ord forsøger vi at sammensætte individer, der har praktisk erfaring med at tackle voldelig ekstremisme. I disse netværk udveksler de best practice; hvad man ikke, skal gøre og hvad man skal gøre i forskellige arbejdsgrupper. SPEAK Jeg spurgte Magnus Ranstorp, hvad det er for en viden, der bliver delt imellem medlemmerne af antiradikaliseringsnetværket. INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP UNDERTEKSTER Vi havde for nyligt et møde med alle EUkommissærer og EUpolitikere, og der var en psykolog, der holdte et oplæg om, hvad man stiller op, hvis en 13årig teenager, kommer tilbage fra kampe med Islamisk Stat? Bør han afradikaliseres, eller hvordan skal man håndtere det? Konklusionen var, at man ikke er udviklet til at tænke over sine konsekvenser indtil man er 19 år som kvinde, 23 år som mand. Det betyder, at man kan ikke fjerne en identitet uden at erstatte den med noget andet. Så svaret er at man skal gribe ind med meget socialt arbejde i stedet for at afradikalisere dem, da de vil være meget faste i deres holdninger. Det er en ret vigtig konklusion, fordi man skulle tro, at man ville bede tidligere radikaliserede arbejde med den unge, der er blevet hjernevasket af Islamisk Stat. I 2017 fokuserer vi også på syrienskrigere, der vender hjem. Hvad skal vi stille op med dem? Der er mænd, kvinder og børn, der kommer tilbage. Det udveskler vi erfaringer om i vores arbejdsgrupper, så vi kan lave en køreplan for dem, der arbejder med denne problematik. SPEAK Medlemmer af RAN forsøger altså forhindre på et så tidligt stadie som muligt, at unge bliver radikaliseret . Og hvis de unge allerede er radikaliseret , skal de hurtigst muligt inkluderes i samfundet igen, så de i værste tilfælde ikke udvikler sig til terrorister. INDSLAG MED MAGNUS RANSTORP UNDERTEKSTER Vi er ikke sat i verden for at stoppe terrorister. Det har vi efterretningsog sikkerhedstjenester, der gør. Vi forsøger at skabe metoder, hvorpå vi kan opfange signaler på forestående problemer. Men også at styrke samfundet til at modstå radikalisering. Vi komplementerer efterretningsog sikkerhedstjenesters arbejde. Vi vil helst undgå, at situationen bliver så alvorlig, at folk skal i fængsel eller sågar bare komme på radaren hos efterretningsog sikkerhedstjenesterne. Så er tingene nemlig ret alvorlige. Det er bedre at lede de unges fokus og opmærksomhed over på noget mere positivt, således at de måskes stadig er radikale, men tyr ikke til vold. SPEAK DÆKBILLEDER AF ANGREBET I PARIS OG BRUXELLES OG KØBENHAVN (OMAR EL HUSSEIN, KRUDTTØNDEN, DEN JØDISKE SYNAGOGE) Men desværre viser terrorangrebene i Frankrig, Belgien, Tyskland ja selv i lille Danmark at nogle EUborgere allerede er så radikaliserede i deres overbevisninger, at de bliver terrorister . Men hvem udgør egentlig terrortruslen mod EU i dag? Det kan Genovefa Etienne fortælle os mere om. Hun er medstifter af konsulenthuset European Strategic Intelligence and Security Center , som rådgiver en række europæiske institutioner og NATO om udviklingen i terrornetværk. Jeg startede med at spørge Genovefa Etienne , hvilken slags terrortrusler, der er rettet mod EU? INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER AF ETIENNE UNDERTEKSTER Hvis vi taler om terrortruslerne, som Islamtisk Stat udgør i Vesteuropa, er der flere ting at fremhæve: Den vigtigste er skabt af de europæere, der rejser til Syrien og Irak for at deltage i jihad (hellig krig,red.) De såkaldte Syrienskrigere? Nemlig. Syrien, Irak og andre terroristzoner, hvor der bliver praktiseret jihad, og som er vendt hjem til Europa eller snart vender hjem. Hvorfor udgør de sådan en stor trussel? Jo, som europæere har de europæiske pas og de kan rejse frit i hele EU. De er ekstremt radikaliseret, og har fået krigserfaring. Det gør en verden til forskel, da de ved, hvordan man skal bruge våben, hvordan man fremstiller bomber. Frem for alt har de modtaget anbefalinger og vejledninger til at fuldføre angreb i Europa. Vi ved, at nogle har fået direkte ordre om at etablere netværk af terrorister, og vi ved, at der forskellige af denne slags netværk i flere forskellige lande. SPEAK Islamisk stat og Al Qaeda er altså de primære organisationer , som direkte eller indirekte gennem sympatisører udgør terrrortrulsen mod EU. Så hvordan samarbejder de europæiske lande i dag om at bekæmpe den truslen? INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER AF CHARLIE HEBDO OG TERRORANGREB MOD BATACLAN I PARIS UNDERTEKSTER Samarbejdsniveauet i forhold til at håndtere terrortruslen er ved at ændre sig. Der skete for alvor noget i 2015, da der var angreb mod Charlie Hepdo (fransk avis, red.) og angrebet i Paris november d. 13. For det første blev det tydeligt, at de europæiske sikkerhedstjenester skulle samarbejde bedre og dele meget mere viden. Samtidig har der været meget snak om, vidensdeling mellem forskellige landes efterretningstjenester. De franske og belgiske sikkerhedstjenester blev kritiseret for de fejl, der muliggjorde terrorangrebet d. 13. november samt angrebet i Bruxelles. Ja, for det var faktisk en terrorist, der boede her i Bruxelles, der planlagde angrebet i Paris, delvist i hvert fald? Ja, og nej. Hvis vi kigger på terroristnetværket, så var angrebene i Paris og Bruxelles, udført af det samme terroristnetværk, der delvist var baseret i Belgien, i Grækenland og i Frankrig. Vi ved, at mange af terroristerne i netværket var kendt af sikkerhedsog efterretningstjenesterne, og der var helt sikkert begået fejl fra den belgiske, franske og græske side. SPEAK Der har altså været kritik af, at medlemslandenes efterretningstjenester ikke har været gode nok til at dele deres viden. I dag har EU et politisamarbejde, Europol, der skal forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet samt terrorisme. Og i 2016 fik Europol sin egen antiterrorafdeling, der f.eks. efterforsker terrorfinansiering og hjælper medlemslandenes myndigheder i opklaringen af terrorangreb. Men en egentlig efterretningstjeneste er der ikke tale om. Der er ingen EUagenter i marken, der efterforsker på egen hånd terrorsager. Jeg spurgte Genovefa Etienne, om man kunne have undgået angrebene i Paris og Bruxelles, hvis EU havde haft en fælles efterretningstjeneste? INDSLAG MED GENOVEFA ETIENNE DÆKBILLEDER (EVT BARE STILLS)( AF ANGREB MOD PARIS D. 13. NOVEMBER 2015 (F.EKS. DE SIDSTE MINUTTER HER https://www.youtube.com/watch?v=XX1bP6odhZs ) OG BRUXELLES LUFTHAVN SAMT METRO I MARTS 2016 UNDERTEKSTER Det er svært at sige, hvad der kunne være blevet gjort for at forhindre de angreb. Det er meget svært at standse et forestående terrorangreb, når forberedelserne er i sin sidste fase. Når bomberne er lavet, og alle forhold er taget for at fuldføre angrebet. Der er helt sikkert brug for mere samarbejde mellem landenes sikkerhedsog efterretningstjenester, men det er et meget ømtåleligt emne. Indtil videre har samarbejdet mellem franske og belgiske sikkerhedsog efterretningstjenester været meget effektivt, og det har forhindret flere andre terrorplot. Samtidig mener vi, at det er utopisk at tale om et internationalt eller europæisk FBI, der vil dele sine efterretninger med alle landenes efterretningstjenester. Deling af efterretninger er et meget ømtåleligt, og i dag kan det kun ske på bilateralt niveau og ikke i alle tilfælde. At skulle dele alle sine efterretninger med alle landenes efterretningstjenester virker usandsynligt i dag og i den nærmeste fremtid. SPEAK DÆKBILLEDER AF EUROPOL Det ligger altså i efterretningstjenesternes natur, at værne om de efterretninger som de skaffer, fortalte Genovefa Etienne. Ikke desto mindre er der flere højststående EUpolitikere, der mener, at det bør være obligatorisk for landenes efterretningstjenester, at pulje deres viden centralt hos EU. Det er nødvendigt, da terroren er grænseløs, og EUlandene kan have gavn af efterretninger om terrormistænkte indhentet fra andre efterretningstjenester end deres egne, lyder argumentet. I forbindelse med forhandlingen om en ny Europolaftale, der træder i kraft i maj 2017, ønskede den liberale gruppe i EuropaParlamentet at få sådan et obligatorisk system indført. Ideen blev stemt ned, men jeg vil gerne høre mere om tankerne bag. Derfor tog jeg kontakt til Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre, der sidder i den liberale gruppe EuropaParlamentet. Han var også ordfører på forslaget om det nye Europol. Jeg startede med at spørge ham, hvorfor medlemslandene bør dele deres efterretninger om terrormistænkte? INDSLAG MED MORTEN HELVEG PETERSEN SPEAK DÆKBILLEDR AF SUNE DER SENDER SMS, SUNE SENDER MAIL, SUNE RINGER TIL BIRGITE KOFOD OLSEN, KIGGER PÅ KORT Af gode grunde kender offentligheden ikke til detaljerne af medlemslandenes efterretningsarbejde. Spørgsmålet er, hvordan jeg som borger i Danmark, kan være sikker på, at oplysningerne myndighederne måtte have om mig er i sikre hænder, hvis de bliver delt til andre EUlande? Birgitte Kofod Olsen, er skifter af tænketanken DataEthics, og har beskæftiget sig med indsamlingen af informationer i forbindelse med terrorbekæmpelse. Jeg mødte med hende for at finde ud af, hvordan vores data bliver brugt i terrorbekæmpelse, og hvordan medlemslandene og EU sikrer sig, at den ikke bliver misbrugt. INDSLAG MED BIRGITTE KOFOD OLSEN SPEAK DÆKBILLEDER AF DE FOREGÅENDE KILDER Terror er grænseløst, og det ser ud til, at terrorbekæmpelse og antiterrortiltag også er begyndt at blive mere og mere tværnationalt i EU. Både når det handler om forebyggelse som Magnus Ranstorp fra antiradikaliseringsnetværket RAN talte om, men også i forhold til Europols assistance til medlemslandes terrorefterforskning. Der er dog lange udsigter til en europæisk FBI. Men en ting er sikkert, og det er, at antiterrorpolitik i EU fortsat vil være et fokusområde mange år frem. Credits Medvirkende: Magnus Ranstorp, terrorforsker fra antiradikaliseringsnetværket RAN Genovefa Etienne, ekspert i terrornetværk ved ESISC (European Strategic Intelligence and Security Center) Morten Helveg Petersen, medlem af EuropaParlamentet for Det Radikale Venstre Birgitte Kofod Olsen, ekspert i datasikkerhed ved DataEthics Vært: Sune Gudmundsson Tilrettelæggelse og redaktion: Sune Gudmundsson og Lise Schilder Møller Fotograf: Christian Odor og Anders Thomsen Klip: Christian Odor og Sune Gudmundsson Faglig konsulent: Jørgen Lassen Redaktør: Claus Sørensen Arkiv: ?? Producent: Jimmy Rehak Produceret af: Mediehuset København