06 jul Fertilitet i Danmark og EU

De seneste århundreder har overbefolkning været på den politiske dagsorden i hele verden. En hurtigt voksende befolkning er blevet set som en bremseklods for landenes udvikling og selvfølgelig også som en belastning for kloden. Men vi er langsomt begyndt at bevæge os ind i en ny æra, hvor det modsatte er tilfældet.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark i øjeblikket oplever det laveste antal fødsler i 35 år.

Fertilitet i danmark. Danmarks statistik 2022

Faldet i fertilitet ændrer demografien på længere sigt og kan have en række konsekvenser for samfundet og økonomien. Det kan medføre en aldrende befolkning, der kan føre til øgede sundhedsudgifter, mangel på arbejdskraft og reduceret økonomisk produktivitet. Faldet kan skyldes flere faktorer, men den forklaring, der bliver hyppigst peget på, er den stigende gennemsnitsalder for førstegangsfødende. Nedenstående graf viser, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 29,9 i 2022, men springer vi tilbage til 2015 var den 29,1, og 28,9 i 2006. En tendens, som forskere regner med vil fortsætte.

Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder

Men det er ikke kun i DK, hvor den faldende fertilitet vækker bekymring. Flere andre lande i Europa overvejer politikker til at hæve fertiliteten. Selve fertilietsraten har også været faldende i EU – efter 2016 har raten været faldende i EU som ses af nedenstående graf. Og selvom fertilitetsraten ikke bonger lige så meget ud, som vi så med Danmark, så giver det stadig anledning til bekymring.

Fertilitet i eu

Og EU er opmærksom på de udfordringer, som den faldende fertilitet kan lede til. Næstformand for EU Kommissionens ”Demokrati og Demografi”, Dubravka Šuica, opfordrede til handling via den moderne politikers højre hånd, Twitter: (læs nedenstående) Andelen af børn mellem 4 og 18 år vil i 2040 være faldet med 10% ift. i dag. Regioner, påvirket af denne ændringer, kan få brug for særlig politisk opmærksomhed.

Twitter om fertilitet i EU fra næstformand for eu kommissionens “Demokrati og Demografi ” Dubravka Šuica

Men spørgsmålet er, kan EU direkte vedtage lovforslag, der kan påvirke medlemslandenes fertilitet? Svaret er nej.
Når det kommer til familie- og fertilitetspolitik, ligger den juridiske beføjelse hovedsageligt hos medlemslandene. EU’s traktatgrundlag giver nemlig ikke EU myndighed til at lovgive direkte på de områder. Til gengæld kan EU benytte det der hedder ” Den åbne koordinationsmetode”, en form for beslutningsproces, der ikke fører til bindende love. I det tilfælde skal EU knytte sine forslag til områder, hvor EU har beføjelse, fx beskæftigelses- og ligestillingsstrategier.

I 2000’erne udgav EU omkring ni gange så mange dokumenter, der direkte eller indirekte relaterede sig til fertilitetsrelevante emner, som i 1970’erne. Ifølge et forskningsprojekt fra Stockholms Universitet og Nordregio: Stigningen har været særlig udtalt siden 1990’erne. Det hænger til dels sammen med udbredelsen af den nye styreform i EU, den åbne koordinationsmetode. Styreformen har ført til et fald i antallet af juridisk bindende retsakter i forhold til juridisk ikke-bindende retsakter, men det er forbi det kun indeholder data indtil 2013. Det har resulteret i f.eks. ” Grønbogen om aldring” fra 2021, og Barcelona-konferencen i 2002 om
børnepasning – to initiativer som indirekte omhandler fertilitetsproblemer. EU har altså ikke magten til at blande sig direkte i Danmarks fertilitetspolitikker. Det er noget, som vi selv skal få styr på.

Forsiden af Time magazine med titlen “Why So Many Women Travel to Denmark for Fertility Treatments”

En artikel fra Time med titlen ”Hvorfor så mange kvinder rejser til Danmark for fertilitetsbehandling” understreger, at Danmark har den største andel af babyer født vha. assisteret reproduktionsteknologi (ART). Derudover har DK nogle af verdens mest liberale love om fertilitetsbehandling og mindre stigmatiseret kultur, hvilket tiltrækker mange udlændinge.

Men spørgsmålet er om alt er så rosenrødt i Danmark, som Time gør det til? På trods af en gunstig fertilitetsbehandling i Danmark, lider vi så stadig af fertilitetsproblemer? Det er et af flere spørgsmål, som programmet søger afklaring og viden om i samtale med medvirkende cheflæge på Rigshospitalet Søren Ziebe.

Medvirkende:
Søren Ziebe, cheflæge Rigshospitalet
Andrea Skovrup Hjort, ægdonor
Elena Pedersen, vært

Denne programproduktion er 1 ud af 2 episoder i serien “Kærlighed over alle grænser“.

Programmerne er produceret af Mediehuset København med støtte fra Europa-Nævnet.