13 okt Innovation og iværksætteri
Vi siger ofte at Danmark er et innovativt samfund, og at vi gerne vil være endnu mere innovative. Vi lever af at forny vores produkter, vores services, og vores arbejdsprocesser. Vi er gode til at få det bedste ud af de menneskelige og materielle ressourcer som vi har.
Innovation er en proces, som starter med at få en ny ide, en ide der ikke blot er nyttig for nogen i teorien. Den skal føres ud i livet, så den rent faktisk kommer nogen til gode.
Men hvorfor er innovation så vigtig for en arbejdsplads? Hvordan arbejder man med innovation i praksis i forskellige sektorer? Og hvor kommer du egentligt ind i billedet…. Er der ligefrem nogen, der forventer, at DU skal være innovativ? Og hvad hvis du gerne vil starte for dig selv? Hvad vil du gøre?
Innovation kommer ikke af sig selv. Det kræver at man ser på markedet og på sin målgruppe eller kunde med stor nysgerrighed. Og innovation trives ikke af sig selv. Den skal plejes i den daglige praksis af arbejdspladsens struktur og kultur. Virksomheder, det værdsætter og lever af innovation har et helt specielt forhold til deres medarbejdere.
Innovation er ikke kun for private virksomheder. Også velfærdssektoren er i dag præget af innovation. Det er bare på en lidt anden måde, fordi disse har et andet fokus.
Innovation sker som vist mest typisk indenfor en virksomheds rammer. Men hvad hvis du gerne vil etablere din egen virksomhed, altså blive iværksætter? Hvad skal der til for at blive iværksætter? Kræver det særlige evner og kompetencer? Hvad skal man være opmærksom på? Er der noget hjælp at hente nogen steder? Skal man bare kaste sig ud i det? Skal man overveje alt før man springer ud i det? Hvad siger dem der har prøvet det, og dem der arbejder med det?